Insemination med partnersæd (IUI-H)
Du er blevet tilbudt insemination med din partners sæd (IUI-H) for at øge dine chancer for at blive gravid. Behandlingen er særligt velegnet ved:
- uforklaret barnløshed
- let nedsat sædkvalitet
- manglende ægløsning
- samlejebesvær på grund af fysiske barrierer
- situationer, hvor hormonstimulation alene ikke har medført graviditet.
-
Du er blevet tilbudt insemination med din partners sæd (IUI-H) for at øge dine chancer for at blive gravid. Behandlingen er særligt velegnet ved:
- uforklaret barnløshed
- let nedsat sædkvalitet
- manglende ægløsning
- samlejebesvær på grund af fysiske barrierer
- situationer, hvor hormonstimulation alene ikke har medført graviditet.
-
Tilmelding
Du skal kontakte os på cyklusdag 1, det vil sige første menstruationsdag. Første menstruationsdag er den dag, hvor du bløder friskt fra morgen til aften.
Hormonstimulation
For at hjælpe graviditeten på vej, får du hormonstimulation. Formålet med stimulationen er at modne 1–3 æg. Du får enten:
- Letrozol-tabletter fra cyklusdag 3–7 eller
- FSH-injektioner med Bemfola eller Pergoveris dagligt fra dag 3.
Du kan se medicininstrukser sidst i materialet.
Skanning og ægløsningssprøjte
Du skal møde til ultralydsskanning omkring cyklusdag 8–12. Vi skanner dig for at finde det bedst egnede tidspunkt for inseminationen.
Når ægblærerne er modne, skal du give dig selv en hCG-sprøjte (Ovitrelle 250 mikrogram) for at fremkalde ægløsning. Du finder et link til en stikkevejledning sidst i materialet.
Sædprøve
Din partner skal aflevere sæd på 2. dagen, efter at du har taget hCG-sprøjten, typisk mellem klokken 8.00 og 9.00. Prøven renses og klargøres herefter på laboratoriet.
Insemination
Selve inseminationen udføres 30–34 timer, efter du har taget hCG-sprøjten. Lægen fører et tyndt kateter op i livmoderen, og sæden sprøjtes ind. Konsultationen varer cirka 20 minutter. Selve inseminationen varer få minutter og er næsten smertefri.
-
Du kan tage hjem umiddelbart efter behandlingen. Det er ikke nødvendigt, at du sygemelder dig.
Tag en graviditetstest
14 dage efter behandlingen skal du tage en graviditetstest.
Hvis prøven er positiv, skal du kontakte os og aftale tid til en graviditetsskanning i graviditetsuge 7–8. Hvis prøven er negativ, skal du ringe til os for at høre, hvad næste skridt er i behandlingsforløbet.
Viden om chancerne for graviditet
Chancerne for graviditet afhænger af kvindens alder. Er kvinden under 35 år er graviditetschancerne omkring 14 %. Er kvinden fra 35 og op til 40 år, er graviditetschancen omkring 11%. (Kilde: Dansk Fertilitetsselskabs årsopgørelse).
Der er en lille øget risiko for tvillingegraviditet – og mere sjældent trillingegraviditet – ved hormonstimulation (ovulationsinduktion) og insemination. Risikoen for graviditet med mere end ét foster er cirka 7%.
-
Særligt om progesteron (lutealfasestøtte)
Du skal kun tage progesteron, hvis du har fået FSH-injektioner. Vi fortæller dig, om dette gælder for dig.
Forholdsregler i forbindelse med behandlingen
- Du må gerne have samleje før og efter insemination.
- Vi anbefaler ro på dagen for inseminationen, men ikke sengeleje.
- Undgå sauna, alkohol og rygning i dagene omkring behandlingen.
-
De fleste har få eller ingen gener. Nogle kan dog opleve:
- lette smerter eller murren i underlivet
- lette pletblødninger efter inseminationen
- infektion
- blæreirritation (sjældent).
Får du tegn på infektion såsom feber, ildelugtende udflåd eller stærke smerter, skal du kontakte os, din egen læge eller Lægevagten.
-
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.
Fertilitetsenheden, Thisted
Tlf. 97 56 00 80
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 15.00
Se vores hjemmeside: https://aalborguh.RN.dk
Nyttige links til medicininstrukser
Medicininstruktion til Bemfola: https://medicininstruktion.dk/gedeon-richter/bemfola
Medicininstruktion til Pergoveris:
https://medicininstruktion.dk/merck/pergoverisStikkevejledning til Ovitrelle:
https://medicininstruktion.dk/merck/ovitrelleInformation om opbevaring af data
Ved fertilitetsbehandling er klinikken (Fertilitetsenheden) lovmæssigt forpligtet til at registrere og opbevare oplysninger om behandlingen, herunder sporbarhedsdata, i op til 30 år.
Nærmere oplysninger om opbevaring, anvendelse og eventuel overførsel af data fremgår af samtykkeerklæringens punkt 3 og 4.