Afbrydelse af graviditet efter uge 12
Om tilladelse til abort efter uge 18 Abort før uge 18 kræver ikke tilladelse fra Abortnævnet.
Hvis fosteret er levende, skal du efter uge 17+6 have tilladelse fra Abortnævnet til at afslutte graviditeten.
Vi sender ansøgningen på vegne af dig. Typisk kommer afgørelsen dagen efter, at ansøgningen er sendt. Vi kontakter dig telefonisk med information om afgørelsen og videre plan.
Hvis Abortnævnet giver tilladelse, kan vi afbryde graviditeten. Du kan læse lovgivning om Abortnævnet på www.retsinformation.dk under Sundhedslovens kapitel 27. |
Når man er mere end 12 uger henne i graviditeten, er en medicinsk abort den mest skånsomme afslutning både fysisk og psykisk.
Inden du får foretaget aborten, er det en god idé at tænke over, hvad du/I ønsker, der skal ske med fosteret efter aborten. Det kan være svært at forholde sig til, og det er heller ikke det hele, du skal tage stilling til med det samme.
- Ønsker du/I at se fosteret efter aborten?
- Hvordan ønsker du/I der bliver draget omsorg for fosteret:
- Du/I søger selv for almindelig begravelse.
- Du/I lader hospitalet sørge for nedgravning.