Begravelse eller nedgravning efter sen abort
Du skal have foretaget en sen abort. En sen abort er defineret som en abort i perioden mellem svangerskabsuge 12+0 dage og svangerskabsuge 21+6 dage.
Efter aborten skal der drages omsorg for fosteret. Derfor skal du/I beslutte, hvordan det skal foregå. Måske har du/I taget beslutningen – måske har du/I brug for at tænke over det. Den endelige beslutning kan vente op til 4 uger.
Fosteret kan navngives, men ikke døbes. Såfremt du/I ønsker at fosteret skal navngives, kan kirkekontoret efterfølgende kontaktes.