Sådan foretager du hjemmemonitorering af din graviditet med CTG-registrering
Du skal monitorere din graviditet. Det betyder, at du selv skal lave CTG-registreringer, der måler barnets hjerterytme og viser, hvis du har plukkeveer.
Alle målinger skal være indsendt senest kl. 9.00 på de aftalte dage.
Vær opmærksom på, at du skal aflevere udstyret seneste 4 dage efter, du har født.
-
Du skal monitorere din graviditet. Det betyder, at du selv skal lave CTG-registreringer, der måler barnets hjerterytme og viser, hvis du har plukkeveer.
Alle målinger skal være indsendt senest kl. 9.00 på de aftalte dage.
Vær opmærksom på, at du skal aflevere udstyret seneste 4 dage efter, du har født.
Du har fået udleveret en kuffert, der indeholder:
- et CTG-måleapparat kaldet et NemoRemote Link
- tilhørende elektrodeplaster kaldet en patch
- en tablet med Nemo-appen
- opladere til henholdsvis Link og tablet.
Inden du går i gang
Inden du går i gang med at registrere, skal du sørge for at have:
- opladet tablet og Link
- en behagelig sidde- eller liggeplads i rolige omgivelser
- håndklæde, sæbe og vaskeklud klar til vask af maven
- slibetape og en lille, helt tør klud til forberedelse af huden
- en patch (elektrodeplaster), Link og Link-oplader inden for rækkevidde
- OBS: smør ikke din mave med creme fra morgenstunden.
Gør klar til CTG-registrering
Forberedelsen til din CTG-registrering består af 8 små trin i Nemo-appen.
Tænd tabletten på knappen øverst til højre. Tabletten er udstyret med SIM-kort og finder derfor selv nærmeste fungerende netværksforbindelse. Det er IKKE muligt at benytte WIFI.
Swipe på skærmen og vælg den lilla Nemo-app.
Klik ’Start’ og følg instruktionerne på skærmen:
- Vask maven grundigt med vand og sæbe, og fjern sæberester med rent vand. Tør herefter maven, så den er helt tør.
- Tag forsigtigt patchen ud af emballagen, og sæt et stykke slibetape på din finger.
- Anbring patchen på maven. Vent med at fjerne den beskyttende folie.
- Slib forsigtige huden under Link-holderen øverst. Husk at tørre efter med en tør klud. (Hvis du foretager daglige registreringer, er slibning kun nødvendig hver 2.-4. gang).
- Fjern den beskyttende folie, og sæt Link-holderen på den forberedte hud. Rør ikke ved geléen men kun på papirkanten. Husk at gemme den beskyttende folie.
- Sæt først den centrale og derefter den nederste elektrode på, når du har slebet og tørret huden. Rør ikke ved geléen. Gem foliestykkerne fra elektroderne.
- Sæt de to sideelektroder på, når du har slebet og tørret huden. Gem foliestykkerne fra elektroderne.
- Anbring Link i Linkholderen på maven, når tabletten beder om det, og kontrollér, at der er kontakt med huden. CTG-registreringen begynder umiddelbart herefter. Hvis der er behov for at forbedre hudkontakten, vil det fremgå af skærmen.
De 8 trin er også grundigt vist i instruktionsvideoen her (engelsk video):NemoRemote Training Video for pregnant women on Vimeo
Start CTG-registreringen
Når du har sat patchen med elektroderne på, og Linket er sat i Link-holderen, vil Nemo-appen kontrollere signalet. Hvis der er behov for at forbedre hudkontakten til en eller flere af elektroderne, vil du få besked på skærmen. Derefter trykker du på ’Start’.
Undervejs i CTG-registreringen
Når registreringen er i gang, vises den resterende tid af CTG-registreringen.
Hver gang du mærker dit barn bevæge sig, skal du trykke på den orange knap (’Barnet bevæger sig’) på skærmen. Du kan se dine markeringer registreret som små firkanter i tidsringen på skærmen.
Er der behov for at forbedre den tekniske kvalitet undervejs i registreringen, vil du på skærmen få besked om at skifte stilling. HUSK lyd på tabletten.
CTG-registreringen varer i alt 30 minutter.
Afslutning af CTG-registreringen
Når registreringen er afsluttet, skal du følge vejledningen på skærmen. Patchen kan genbruges 2-4 gange. Når du forsigtigt har fjernet patchen, kan du sætte de beskyttende foliestykker tilbage på elektroderne. Læg patchen på papstykket, så den ligger helt fladt med den grønne side nedad, og opbevar patchen i den medfølgende pose. Tryk luft uden af posen og luk den tæt, så patchen ikke tørrer ud. Undgå at opbevare posen i fugt og direkte sollys.
Kontakt os ved akutte symptomer
Du skal altid kontakte os, hvis du oplever:
- Mindre liv end vanligt
- Utryghed
- Tekniske problemer
- Akutte symptomer.
Du kan ringe til Fødemodtagelsen døgnet rundt.
Din hud kan blive rød og irriteret
Din hud kan blive rød og føles irriteret, der hvor Patch-elektroderne har siddet. I nogle tilfælde kan du også få mærker på huden. Det er ufarligt og forsvinder af sig selv.
Udstyret må ikke bruges af andre
Alle målinger registreres specifikt på den person, som apparaterne er udleveret til, så apparaterne må IKKE anvendes af andre. Lader du andre bruge apparaterne, kan det påvirke resultaterne af de registreringer, du sender til os.
Gode råd til optimering af den tekniske kvalitet
Påsæt eventuelt patchen, 15 minutter før du starter registreringen. Herved forbedres den tekniske kvalitet af registreringen.
Hvis Ipad’en ikke kan opnå kontakt til Linket, så sæt Linket i linkholderen igen (NemoRemote link charger) og ”vrik” med Linket, mens det er placeret i holderen. Forsøg derefter igen at etablere kontakt.
Har du spørgsmål, bekymringer eller oplever akutte symptomer, skal du kontakte os.