Hvornår kan du forvente at mærke liv?
Du vil begynde at mærke barnet bevæge sig i maven, når du er cirka halvvejs i graviditeten. Er det første gang, du er gravid, kan du forvente at mærke liv omkring 20. uge. Har du født før, vil du ofte mærke liv tidligere.
I begyndelsen vil det hos de fleste opleves som små bobler nederst i maven, og du vil ikke nødvendigvis mærke det hver dag. Senere bliver det til mere livlige bevægelser.