Det er almindeligt at opleve skyld i forbindelse med tidlig abort, fordi man forestiller sig, at fosteret går til grunde på grund af noget, man har gjort forkert. Du skal dog vide, at cirka 20 % af alle graviditeter ender i en abort i løbet af de første måneder, fordi fosteret ikke har været levedygtigt. Der er ingenting, du selv kan gøre for at undgå dette – du har ikke gjort noget forkert.
Det kan være, at du eller din partner bliver sorgramt, fordi du/I mister drømme, som har været knyttet til graviditeten og det fremtidige barn. Sorg kan medføre ensomhedsfølelse eller en dyb længsel efter det, som er mistet. Ved tab tidligt i en graviditet er det ofte kvinden, der føler den stærkeste sorg, da det er hende, der har mærket de kropslige/hormonelle forandringer, der sker tidligt i en graviditet.
Der kan også opstå bekymringstanker i kølvandet på tidligt tab af foster. Det kan dreje sig om bekymringer om, hvordan oplevelsen vil påvirke muligheden for en ny graviditet. Hvis disse tanker fylder for meget, er det vigtigt, at I får talt med sundhedspersonalet eller egen læge om dem. De fleste bekymringstanker viser sig nemlig at være en psykisk reaktion og ikke en reel grund til bekymring.
Giv hinanden plads til at reagere
Det er vigtigt, at I som par giver hinanden plads til at reagere forskelligt på oplevelsen, og at I kan tale om, hvad I tænker og føler i henhold til det.
