Insemination med donorsæd – for lesbiske par
I er blevet tilbudt fertilitetsbehandling. Behandlingen består af stimulation af ægløsningen og insemination.
Antallet af behandlinger afhænger af en individuel vurdering baseret på alder og ægreserver.
Insemination med donorsæd foregår efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen. I vælger selv, om inseminationen skal foregå med en anonym sæddonor eller en ikke-anonym sæddonor (se afsnittet Valg af Sæddonor).
-
I er blevet tilbudt fertilitetsbehandling. Behandlingen består af stimulation af ægløsningen og insemination.
Antallet af behandlinger afhænger af en individuel vurdering baseret på alder og ægreserver.
Insemination med donorsæd foregår efter regler fastsat af Sundhedsstyrelsen. I vælger selv, om inseminationen skal foregå med en anonym sæddonor eller en ikke-anonym sæddonor (se afsnittet Valg af Sæddonor).
-
Kvinden melder sig til behandling på sin første menstruationsdag.
Ultralydsskanning af æggestokkene
Cirka 10. dag i menstruationsperioden ultralydsskanner vi æggestokkene. Det gør vi for at finde det bedst egnede tidspunkt for inseminationen.
Vi ultralydsskanner gennem skeden for at se, hvor mange og hvor store ægblærer der er udviklet. En moden ægblære er 18-20 millimeter stor. Hvis ægblæren ikke er stor nok, når vi ultralydsskanner første gang, venter vi et par dage, hvorefter vi igen ultralydsskanner for at se, om ægblæren nu har den rette størrelse.
Hormoninjektion, der skal give ægløsning
Når ægblæren har den rette størrelse, skal kvinden have en injektion med ægløsnende hormon. Kvinden skal have injektionen cirka klokken 22.00 om aftenen. I vil på forhånd blive lært op i selv at udføre dette. Ægløsningen sker normalt 36-40 timer efter den ægløsnende injektion, og derfor stræber vi efter at foretage inseminationen på dette tidspunkt.
Insemination
De rensede sædceller bliver indført gennem livmoderhalsen ved hjælp af et tyndt, blødt plastrør. Under inseminationen ligger kvinden på et gynækologisk leje. Selve inseminationen varer kun få minutter og er oftest helt smertefri. Efter inseminationen kan der dog hos nogle kvinder komme lette menstruationsagtige smerter, idet livmoderen trækker sig sammen.
-
Risikoen for smitte med HIV, leverbetændelse, klamydia, gonorré og syfilis er yderst ringe, da sæddonorerne løbende bliver undersøgt for disse sygdomme. Den anvendte sæd har været nedfrosset i mindst 6 måneder. Der gælder dog andre regler, hvis I bruger en kendt sæddonor. Læs mere senere i dette afsnit.
I har mulighed for at vælge, om I vil gøre brug af en anonym sæddonor eller en ikke-anonym sæddonor.
Anonym sæddonor
Den anonyme sæddonor vil for altid være anonym bortset fra oplysning om hudfarve, øjenfarve, hårfarve, højde og vægt.
Ikke-anonym sæddonor
Ønsker I en ikke-anonym sæddonor, kan I på sædbankens hjemmeside finde en sæddonor – se vejledning til dette på vores hjemmeside https://fertilitet.RN.dk under punktet ”Godt at vide om fertilitetsbehandling”.
Der er forskellige løsninger af hensyn til, hvilke oplysninger I ønsker. Når der er tale om ikke-anonym sæddonor, skelner vi mellem følgende typer af kendskab til donor:
- Udvidet profil. Denne donor er ikke kendt af parret, der modtager sæden. Sæddonor giver her supplerende oplysninger om fx erhverv, fritidsinteresser, uddannelse og lignende.
- Åben donor. Denne donor er ikke kendt af parret som modtager sæden, men sædbanken kan have yderligere oplysninger om ham (de samme oplysninger som under udvidet profil). Desuden har donoren tilladt, at barnet på et nærmere fastlagt tidspunkt via sædbanken kan indhente oplysninger om hans identitet.
- Dedikeret donation. Et par kan vælge at bruge en donor, som parret kender, fx en ven/bekendt eller et familiemedlem. Med et familiemedlem forstås en person, med hvem kvinden har mindre end 6,25 % arveanlæg tilfælles. Denne donor skal forinden godkendes i en sædbank, og sæden skal leveres fra denne sædbank. En donor, som udelukkende donerer til én bestemt kvinde, anses som far til barnet, såfremt der er tale om en enlig kvinde eller en kvinde, som har en kvindelig partner, med hvem hun ikke er gift, lever i registreret parforhold eller har fælles bopæl med. (Se regler om medmoderskab nedenfor).
- Ikke dedikeret donation. Et par kan også vælge en sæddonor, hvis identitet kan oplyses i sædbanken på donationstidspunktet. Sæddonoren har valgt, at parret må kende hans identitet, mens parret, der modtager sæden, er ukendt for ham. Sæddonoren vil i dette tilfælde ikke komme til at stå som far til barnet.
Alle udgifter ved brug af donorsæd betales af Region Nordjylland.
Bestilling af donorsæd
Du skal selv bestille donorsæd – se vejledning til dette på vores hjemmeside https://fertilitet.RN.dk under punktet ”Godt at vide om fertilitetsbehandling”.
Medmoderskab
Den 1. december 2013 trådte nye regler om medmoderskab (og faderskab efter kunstig befrugtning) i kraft (lov nr. 652 af 12.jui 2013). Reglerne betyder at alle danske par inden første behandling skal udfylde "Samtykke og erklæring om faderskab og medmorskab ved assisteret reproduktion (børnelovens §§ 27 og 27b)". Det udfyldte skema skal påtegnes og opbevares af Fertilitetsenheden. I får udleveret en kopi, der skal anvendes i kontakten til Statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel.
Se yderligere information på: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8721
-
Når kvinden får menstruation, skal I tilmelde jer behandling. Det gør I på vores hjemmeside https://fertilitet.rn.dk under punktet ’Tilmelding til behandling’. Her logger I ind med MitId og udfylder den blanket, der kommer frem.
Den dag, hvor der er blødning af menstruationsstyrke fra morgenstunden, er 1. blødningsdag.
I tilmeldingen skal I oplyse, hvilken donor I har bestilt.
I vil modtage en indkaldelse til ultralydsskanning fra os, hvor vi også forklarer det videre forløb.
-
Lav en urin-graviditetstest
14 dage efter behandlingen kan en urinprøve vise, om kvinden er blevet gravid. Hvis testen er positiv, ringer I til os og aftaler en tid til graviditetsskanning 3 uger senere. På dette tidspunkt vil kvinden være gravid svarende til uge 7, og vi kan ved en ultralydsskanning se fosteret og se, om fosterets hjerte slår.
Hvis I, efter at kvinden er blevet gravid, ønsker at reservere sæd fra sæddonor til endnu et barn, så børnene bliver helsøskende, kan I kontakte Sædbanken og for egen regning reservere sæd til en senere behandling.
Hvis kvinden ikke bliver gravid efter det aftalte antal behandlinger, må vi drøfte den videre behandling, der som regel vil være forsøg med reagensglasbehandling.
-
På Fertilitetsenheden indberetter vi til sædbanken, hvis I har opnået graviditet. Det skal vi for at sikre, at donorens graviditetskvote bliver opdateret. Det er derfor vigtigt, at I melder tilbage til os ved fødsel eller abort. Når en donors graviditetskvote er nået i Danmark, må donoren kun benyttes til søskende.
-
Har I spørgsmål til behandlingen, er I velkomne til at kontakte os. Desuden henviser vi til Lov nummer 602 af 18. juni 2012.
Fertilitetsenheden
Sekretær
Tlf. 97 66 32 03
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 10.00 og 13.00 – 14.00