Tvillingegraviditet med to moderkager
Vi har ved ultralydsskanning konstateret, at du er gravid med tvillinger, og at det drejer sig om den type, der har hver deres moderkage (dichorisk tvillingegraviditet).
Hyppigst vil fostrene komme fra hver sit æg, men de kan også komme fra det samme. Hvis fostrene har forskellige køn, er de tveæggede, mens fostre af samme køn kan være enten en- eller tveæggede.
Det, at være tvillingegravid, resulterer for de fleste i to raske børn, men risikoen for en række komplikationer er øget i forhold til at være gravid med ét foster. Derfor tilbyder vi dig en række ekstra kontroller i graviditeten, og vi anbefaler også syge-/fraværsmelding fra graviditetsuge 20-24.