Fjernelse af generende hårvækst i ansigtet

Cirka 10 % af alle voksne danske kvinder lider af uønsket hårvækst. Man skelner mellem to typer af uønsket hårvækst. En type, som er kosmetisk, og en type, der skyldes sygdom. Skyldes hårvæksten sygdom, kaldes det også hirsutisme.

  • Sygelig tilstand: Er ofte forsaget af ubalance i kønshormonerne. Det gælder for 45 % af alle kvinder med sygelig hårvækst. Uønsket hårvækst kan også skyldes sygdom, graviditet og overgangsalder, ligesom nogle typer medicinsk behandling kan give uønsket hårvækst. En blodprøve kan be- eller afkræfte, om der er ubalance i kønshormonerne.
  • Kosmetisk tilstand: Her er der ingen hormonelle forstyrrelser. Den uønskede hårvækst skyldes oftest arvelige faktorer, fx familiære dispositioner, race, etnisk baggrund og lignende.

Hvis den uønskede hårvækst er af kosmetisk karakter, kan du ikke få behandling i det offentlige sundhedsvæsen.

Hvis den uønskede hårvækst skyldes en sygelig tilstand, kan du få op til 4 behandlinger i offentligt regi. Det gælder kun for uønsket hårvækst i ansigtet.

Er du berettiget til behandling, bliver du henvist til Lasercenter Nord, som indkalder dig til behandling. Læs mere om behandlinger på https://lasercenternord.dk