Træning af blæren
Du skal træne, så du igen kan få kontrol over blæren. Træningen vil gøre, at du gradvist kan øge den mængde, din blære kan indeholde, til cirka 4 deciliter. På den måde kan du nedsætte det antal gange, du skal lade vandet i løbet af dagen.
-
Du skal træne, så du igen kan få kontrol over blæren. Træningen vil gøre, at du gradvist kan øge den mængde, din blære kan indeholde, til cirka 4 deciliter. På den måde kan du nedsætte det antal gange, du skal lade vandet i løbet af dagen.
-
Når du lader vandet, sker det ved, at blæren trækker sig sammen og presser urinen ud gennem blærehalsen, som åbner sig, når blæren trækker sig sammen. Blæren trækker sig normalt først sammen, når det er belejligt, da den under normale omstændigheder er under din kontrol.
Blæren har bedst af at blive tømt regelmæssigt. Normalt lader man 5-6 dl om morgenen og 2½-4 dl i løbet af dagen. Hvis du drikker 1½-2 liter væske om dagen, betyder det normalt, at du skal lade vandet 5-6 gange i løbet af 1 døgn. Oftest hver 3.-4. time, når du er vågen, og en enkelt gang i løbet af natten.
-
Trangen til at lade vandet ofte kan have forskellige årsager fra person til person.
- Overaktiv blære
Blæren trækker sig pludseligt sammen og vil tømme sig, før du er parat til det. Derfor skal du lade vandet ofte og når ofte ikke på toilettet.
- Overfølsom blære
Når blæren bliver fyldt, føler du ubehag. Derfor vænner du dig til at tisse hyppigt. Ofte har du ingen problemer med at holde på urinen.
-
Træningen tilpasses dig
Vi tilpasser træningen til dig, så den passer til din situation. Udgangspunktet er, at du skal tisse med faste intervaller i de vågne timer. Over nogle uger øges intervallerne. Intervallerne tager udgangspunkt i det senest udfyldte væske- og vandladningsskema.
Vi vil som regel starte med intervaller, hvor vi formoder, at du har kontrol over din blære, og gradvist øge intervallerne. Din motivation og indsats er altafgørende for dine træningsresultater.
Sådan kan træningen se ud
Et træningsprogram kan for eksempel se således ud. Tiderne gælder for de vågne timer.
- uge: Du skal lade vandet med 1 times mellemrum.
- uge: Du skal lade vandet med 1½ times mellemrum.
- uge: Du skal lade vandet med 2 timers mellemrum.
- uge: Du skal lade vandet med 2½ times mellemrum.
- uge: Du skal lade vandet med 3 timers mellemrum.
Træning af bækkenbunden
Det er vigtigt, at du flere gange dagligt træner din bækkenbund, da et korrekt knib kan få blæren til at slappe af. Det hjælper også urinrøret med at holde tæt.
Det kan du forvente af træningen
Vær forberedt på, at din situation kan blive værre, og at du vil have sværere ved at holde på vandet i starten. Der er dog gode muligheder for effekt, hvis du følger programmet beslutsomt. Det er ikke alle, der opnår fuld effekt i løbet af 5 uger, og det kan derfor være, at du skal træne i længere tid.
-
Følg disse råd, mens du træner blæren, for at få den bedste effekt af træningen.
- Tøm blæren fuldstændigt, hver gang du lader vandet. Eventuelt kan du lade vandet over 2-3 gange, indtil blæren er tom. Giv dig god tid, og pres ikke urinen ud.
- Når du føler kraftig trang, er det bedre at stå stille frem for at skynde dig på toilettet. Sæt dig eventuelt ned og knib sammen i bækkenbunden for at få blæren til at slappe af. Det kan være en god idé at sætte sig på kanten af en stol eller et bord.
- Forsøg at ignorere tissetrangen ved at beskæftige dig med noget andet. Læs, se tv, tæl baglæns fra 100, rems telefonnumre op, knyt din hånd eller gør noget andet, der kan få dig på andre tanker.
- Undgå at lade vandet ’for en sikkerheds skyld’, når du skal hjemmefra. Tænk ikke så meget over, hvor det nærmeste toilet er.
- Begræns brugen af kaffe, kunstige sødestoffer og citrusfrugter. Hos nogle kan disse virke irriterende på blæren og medføre hyppigere vandladning.
Ring, hvis du har brug for støtte
Det kan være godt for din træning, hvis du undervejs har kontakt med personalet i Gynækologisk Ambulatorium. Du er derfor meget velkommen til at ringe til os, når og hvis du ønsker det.
-
Vi vil kontakte dig for at vurdere, hvor langt du er nået med træningen.
Du vil enten få en tid i vores ambulatorium eller en tid til en telefonkonsultation.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Gynækologisk Ambulatorium
Sekretær (tidsbestilling m.m.)
Tlf. 97 66 04 30
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 9.00 – 11.00
Uro-gynækologisk sygeplejerske
Tlf. 97 66 04 44
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 8.30
Opdateret