Oplægning af nedfrosne æg
Du har i forbindelse med din fertilitetsbehandling fået nedfrosset overskydende æg, som du nu skal have lagt op i livmoderen.
Hvis du har regelmæssige menstruationer, kan et fryseæg lægges op i livmoderen i en naturlig cyklus. Det vil sige uden, at du ikke skal have hormoner. De kvinder, som har uregelmæssige menstruationer eller cyklus over 35 dage, har behov for hormoner i form af tabletter.
Du skal tilmelde dig oplægning af fryseæg på din første menstruationsdag. Tilmeld dig ved at gå ind på vores hjemmeside https://aalborguh.RN.dk/fertilitet og klikke på boksen ”Tilmelding til behandling”.
OBS: Hvis behandlingen er til barn nummer 2, skal du være færdig med at amme, inden du melder dig til behandling med fryseæg.