Behandling af allergisk spiserørsbetændelse (EoE)
Du har fået konstateret allergisk spiserørsbetændelse – eller på latin ”eosinofil esophagitis” (EoE). EoE er en sygdom i spiserøret af blandet allergisk og autoimmun type, hvor kroppen reagerer mod sig selv.
Sygdommen konstateres ved vævsprøver fra spiserøret. Kriterierne for, at lægen kan stille diagnosen EoE er, at der er typiske symptomer fra spiserøret, typiske forandringer i vævsprøver fra spiserøret med betændelsesceller af allergisk type (eosinofile granulocytter) og at lægen har vurderet, at vævsprøveforandringerne ikke skyldes anden sygdom.
Vi kender endnu ikke nogen tiltag, du selv kan gøre, for at få sygdommen til at forsvinde. Men man kan næsten altid mindske eller helt slippe af med symptomerne ved at få:
- behandling med medicin
- speciel diæt
- udvidelse af spiserøret.
Disse behandlingsmuligheder kan du læse nærmere om på de næste sider.
-
Du har fået konstateret allergisk spiserørsbetændelse – eller på latin ”eosinofil esophagitis” (EoE). EoE er en sygdom i spiserøret af blandet allergisk og autoimmun type, hvor kroppen reagerer mod sig selv.
Sygdommen konstateres ved vævsprøver fra spiserøret. Kriterierne for, at lægen kan stille diagnosen EoE er, at der er typiske symptomer fra spiserøret, typiske forandringer i vævsprøver fra spiserøret med betændelsesceller af allergisk type (eosinofile granulocytter) og at lægen har vurderet, at vævsprøveforandringerne ikke skyldes anden sygdom.
Vi kender endnu ikke nogen tiltag, du selv kan gøre, for at få sygdommen til at forsvinde. Men man kan næsten altid mindske eller helt slippe af med symptomerne ved at få:
- behandling med medicin
- speciel diæt
- udvidelse af spiserøret.
Disse behandlingsmuligheder kan du læse nærmere om på de næste sider.
-
Den medicin, du er anbefalet af din behandlende læge, består af:
Der er planlagt følgende undersøgelsesprogram:
-
Det er nødvendigt at kontrollere effekten af medicin eller diæt ved løbende at tage nye vævsprøver. Vævsprøverne er nødvendige, fordi symptomer og betændelse ikke altid følges ad: du kan være symptomfri og stadig have betændelse i spiserøret – og du kan have symptomer, selvom betændelsen er gået væk. Det vil derfor være vævsprøverne, der vejleder valg af fremadrettet behandling.
Du kan få beroligende medicin i forbindelse med vævsprøverne, så de ikke er så ubehagelige at få taget.
-
Behandling med medicinen ”syrepumpehæmmer” (PPI) er førstevalgsbehandling. Denne medicin kaldes også mavesårsmedicin eller syredæmpende medicin. Dette virker effektivt hos 65% af patienterne.
Der findes flere præparater med ligeværdig effekt:
- Pantoprazol 40 mg 2 gange dagligt
- Omeprazol 40 mg 2 gange dagligt
- Lansoprazol 30 mg 2 gange dagligt
- Esomeprazol 40 mg 2 gange dagligt
- Rabeprazol 20 mg 2 gange dagligt.
Sådan virker medicinen
Fælles for præparaterne er, at den fulde virkning først opnås efter op til 8 ugers behandling. Syrepumpehæmmere fjerner betændelsesreaktionen i spiserøret og nedsætter samtidig syremængden i mavesæk og spiserør.
Bivirkninger
Der er meget milde bivirkninger ved PPI-behandling. De hyppigste bivirkninger er hovedpine og diarré. De fleste bivirkninger forsvinder efter kort tid. Gør de ikke det, kan man skifte til en anden behandling. Langtidsbehandling med PPI er sikkert.
Gravide må få Omeprazol, Lansoprazol og Esomeprazol.
-
Behandling med diæt er ikke helt så effektivt som medicinsk behandling. Den mest effektive diæt er ”6 fødevare-udelukkelsesdiæten”, som går ud på at fjerne 6 fødevaregrupper fra kosten:
- mælk
- gluten
- æg
- skaldyr
- soja
- nødder og peanuts.
Denne behandling virker hos cirka 50 %.
Når betændelsen er gået væk – efter at du har fulgt diæten i en periode – genintroducere vi fødevarerne en ad gangen, indtil vi finder ud af, hvad du tåler, og hvad du ikke tåler.
Oftest skal du udelukke 2-3 af fødevaregrupperne permanent. Diæt kan for nogle patienter gå ud over livskvaliteten. Læs nærmere om diætbehandlingen i det separate materiale: ”Diætbehandling ved allergisk spiserørsbetændelse (EoE)”.
-
Hvis PPI-behandling ikke er nok, vil næste behandlingsvalg være lokalvirkende binyrebarkhormon af en af disse typer:
- Budesonid smeltetablet 1 mg x 2 dagligt (effektivt hos cirka >90%)
- Flixotide® spray a 250 yg 3 pust x 2 dagligt (effektivt hos cirka 70%).
Første dosis tages efter morgenmåltid og anden dosis til natten. Du kan læse mere om budesonid og Flixotide® sidst i dette materiale.
Ballonudvidelse af spiserøret
Patienter, der har fået blivende arvævsdannelse i spiserøret trods medicin, kan nogle gange have gavn af en udvidelse af spiserøret. Dette foregår under en kikkertundersøgelse (gastroskopi). De fleste patienter har langvarig glæde af udvidelsen.
Der er ofte smerter de første døgn og eventuelt behov for smertestillende medicin.
Behandling under graviditet
Gravide må få visse PPI-præparater: Omeprazol, Lansoprazol, Exomeprazol. Binyrebarkhormon, diæt og ballonudvidelse er også mulige behandlinger under graviditeten.
-
Alle har brug for vedligeholdelsesbehandling. Mange studier har vist, at symptomerne kommer igen hos over 95% af patienterne, hvis de stopper behandlingen. Behandlingsmålet er derfor at finde en god vedligeholdelsesbehandling, der holder sygdommen mest muligt i ro.
Da sygdommen er ny, ved vi endnu ikke nok om, hvad der sker på meget langt sigt, hvis du undlader at bruge medicin, men blot lever med synkebesværet. Det ser dog ud til, at de fleste patienter vil få komplikationer med tiden, hvis de undlader at tage behandling.
Vedligeholdelsesbehandling med nedtrapning
Hvis symptomerne – fx synkebesvær og halsbrand – er gået i ro, mens du har fået PPI, budesonid eller Flixotide®, kan du prøve vedligeholdelsesbehandling med nedtrapning. Her trapper du langsomt dosis ned og holder øje med, om symptomerne kommer igen i løbet af nogle uger til måneder. Der skal også tages nye vævsprøver. Kommer symptomerne igen, øger du igen dosis til startdosis.
- PPI. Prøv nedtrapning til 1 tablet dagligt. Derefter tages nye vævsprøver. Den nye dosis virker hos cirka 7 ud af 10 patienter. Virker det ikke, må du tilbage på 2 tabletter dagligt. Mindre doser er ikke effektive.
- Budesonid. Prøv at nedtrappe til 1 smeltetablet til natten. Virker det ikke, må du tilbage på 2 tabletter igen. En anden ting, der kan gøres, når man bruger budesonid til vedligeholdelsesbehandling, er at samle dosis, så man tager begge tabletter lige inden sengetid. Det vil sige: plejer du at tage 1 tablet og morgenen og 1 om aftenen, kan du i stedet taget 2 tabletter samtidigt om aftenen.
- Flixotide®. Prøv nedtrapning til 2 pust morgen og 2 pust aften. Gå op i dosis, hvis symptomerne kommer igen. Lavere doser er ikke effektivt.
-
Der er endnu ikke oprettet en EoE-patientforening i Danmark. Internationalt findes der dog flere stærke foreninger:
- EU: https://www.eureos.online/
- Australien: https://www.ausee.org/
- USA: https://apfed.ord/ og https://eoscoalition.org/
Dette materiale er udformet på baggrund af materiale fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH) og opdateret i 2025.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
På de næste sider kan du se henholdsvis fakta om EoE samt nærmere information om, hvordan du tager medicintyperne budesonid og Flixotide®, hvis disse vælges som andetvalgs-behandling.
Ambulatorium og Dagafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
Sekretær
Tlf. 97 66 35 02
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 14.00
Sygeplejerske
Tlf. 97 66 35 05
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 9.00 – 14.00
Fakta om EoE
EoE er først beskrevet i 1978 hos børn og i 1993 hos voksne. Derfor er vores viden om sygdommen endnu begrænset. Hyppigheden af sygdommen stiger, og der findes cirka 1000 nye patienter med EoE årligt i Danmark.
EoE kan påvirke livskvaliteten, men der er tale om en godartet sygdom, som ikke er livsforkortende og ikke giver øget risiko for kræft.
Årsager til EoE
Årsagen til sygdommen eller symptomerne er delvist ukendt. Man ved, at EoE kommer som reaktion på indtag af visse madvarer, men vores tests er endnu ikke gode nok til at udpege hvilke fødevarer. Knapt en tredjedel af EoE-patienterne har også astma, høfeber, eksem, næsepolypper eller allergi.
Symptomer på EoE
Hovedsymptomet er synkebesvær eller episoder, hvor maden sætter sig fast i spiserøret. Typisk kommer og går symptomerne med dage til måneders mellemrum.
Hos nogle viser synkebesvær sig ved, at man:
- vænner sig til at spise langsomt og tygge maden meget længere tid end andre i familien
- drikker store mængder væske til maden
- helt undgår fødevarer, der provokerer symptomerne.
Nogle oplever halsbrand eller andre smerter fra spiserøret. Nogle oplever, at bestemte madvarer provokerer symptomerne hver gang, mens de fleste ikke kan finde en sammenhæng mellem madvarer og symptom-anfald.
Komplikationer ved EoE
Hos patienter med EoE kan der forekomme:- Synkestop, så patienten skal på hospitalet for at få fødeklumpen fjernet.
- Forsnævringer i spiserøret på grund af arvæv, som skal behandles med udvidelse af spiserøret, hvilket kan gøres ved en kikkertundersøgelse.
Langtidsprognose
EoE er en kronisk sygdom, som ikke går væk. Du kan til gengæld næsten altid få behandling, så symptomerne er betydeligt bedre eller helt væk. Stopper du behandlingen kommer symptomerne igen efter dage til måneder. Nogle patienter får forsnævringer i spiserøret efter mange år med symptomer.
Fortæl din læge om det
Hvis du er nødt til at spise eller drikke på en bestemt måde for at undgå synkeproblemer, er det vigtigt, at du fortæller din læge om det.
-
Budesonid (fx Jorveza®) er en smeltetablet med binyrebarkhormon udviklet til behandling af EoE. Det er vigtigt, at medicinen kommer ned og bliver i dit spiserør. Den skal smelte – den skal ikke synkes.
-
- Spis morgenmad eller natmad først (hvis du skal spise – det er ikke et krav).
- Tag tabletten i munden og lad den smelte, indtil den er helt opløst og du har sunket alt spyttet. Medicinen er væk, når det ikke længere smager surt.
- Du må ikke drikke eller spise de første 30 minutter efter, at medicinen er taget. Hvis du drikker eller spiser inden for de første 30 minutter, bliver medicinen skyllet ned i maven og virker ikke længere i spiserøret.
- Når smagen fra smeltetabletten er helt væk, anbefales det at skylle munden med vand og/eller børste tænder og spytte alt ud for at få medicinresterne ud af munden. Undgå at drikke de første 30 minutter.
-
Følg instruktionen fra lægen. Startdosis er typisk 1 smeltetablet morgen og 1 smeltetablet aften. Kontakt dit hospital og bed om 1-2 nye pakker cirka 1 uge, før du løber tør for medicinen. En pakning består af 90 doser. Hvis du får:
- 1 smeltetablet til morgen og 1 til natten – altså 2 pr dag – er der til 45 dage.
- 1 smeltetablet til natten er der til 90 dage.
-
Der er meget få bivirkninger ved at bruge budesonid smeltetabletter i de små doser, som er beskrevet her. Hyppigste bivirkning er lokale gener i munden. Sjældnere ses svamp i munden.
Lokale gener kan være svien eller brænden i munden, blæner, følelse af, at spyttet er for tykt. Dette kan afhjælpes ved:
- at tage hele døgndosis (oftest 2 tabletter) lige inden du børster tænder og går i seng
- at opløse pillerne i få dråber vand og blande det i en skefuld honning eller tykt syltetøj. Spis det derefter langsomt og slut af med at børste tænder.
Svamp i munden viser sig som hvide flødeskindsbelægninger på slimhinden (trøske) og eventuelt svien. Svamp behandles med anden medicin fra ambulatoriet eller egen læge. Spørg din læge ved tvivl.
Budesonid har stort set aldrig bivirkninger i resten af kroppen, da det hovedsageligt virker i spiserøret og nedbrydes, så snart det er optaget i blodet.
-
Flixotide® er en spray med binyrebarkhormon udviklet til behandling for astma, men kan også bruges til behandling for allergisk spiserørsbetændelse. Når medicinen skal behandle for allergisk spiserørsbetændelse, er det vigtigt, at den kommer ned i dit spiserør og ikke i lungerne.
Få fat i den rigtige spray hos læge eller apotek
Er din læge eller apotekspersonalet i tvivl om, hvilken Flixotide-spray, du skal have, så vis dem dette:
Sprayen skal kunne spraye medicinen ud, uden at du suger i den. Du skal altså have den type spray, der kan bruges med en ”spacer” (men du skal IKKE bruge spaceren, når du tager medicinen).
-
- Tag en dyb indånding, og hold vejret.
- Tag sprayens mundstykke i munden, og lad læberne slutte tæt om.
- Spray det antal gange ind i munden, som er aftalt med lægen, og synk med det samme.
- Først derefter kan du puste ud.
- Synk nogle gange, til det ikke smager af medicin mere.
Formålet er, at medicinen IKKE kommer i lungerne, men KUN i spiserøret. Du kan opleve, at personalet på apoteket ikke er klar over dette, men vis dem i så fald dette materiale.
- Når al medicinen er sunket, anbefales det, at du skyller munden med vand og/eller børster tænder og spytter alt ud for at få medicinrester ud af munden.
- Du må ikke drikke eller spise de første 30 minutter efter, at du har taget medicinen. Spiser eller drikker du inden for de første 30 minutter, bliver Flixotiden skyllet ned i maven og virker ikke længe nok i spiserøret.
-
Læs på sprayen/følg instruktionen fra lægen for, hvor mange doser du skal have. Startdosis er typisk 3 doser morgen og 3 doser aften.
Regn ud, hvornår sprayen er tom ud fra din dosis. Udregningen er vigtig, da du ikke kan se på sprayen, hvornår den er tom. Når den er tom, er der stadig drivmiddel i sprayen (den kan sprøjte tåge ud), og du kan derfor tro, at der stadig er medicin i.
Skriv derfor ned i din kalender eller direkte på sprayen, hvornår medicinen løber tør. En spray består af 120 doser. Er din dosis:
- 3 pust morgen og 3 pust aften – altså 6 per dag – er der til 20 dage.
- 2 pust morgen og 2 pust aften – altså 4 per dag – er der til 30 dage.
-
Der er meget få bivirkninger ved at bruge Flixotide® i de små doser, som er beskrevet her.
Hyppigste bivirkning er svamp i munden. Svamp i munden viser sig som hvide flødeskindsbelægninger på slimhinden (trøske) og eventuelt svien.
Risikoen for svamp i munden kan nedsættes betydeligt ved at følge instruktionerne ovenfor. Læs i øvrigt på indlægssedlen. Svamp behandles med anden medicin fra lægen.