Uplanlagt vægttab tidligt i et forløb med mistanke om alvorlig sygdom
Uplanlagt vægttab og problemer med at spise tilstrækkeligt kan på mange måder være belastende for patienter under behandlingsforløb og i tiden efter sygdom. Vi ved, at jo tidligere man får bremset et vægttab, startet kostvejledning og eventuel ernæringsbehandling op, jo bedre går behandlingsforløbet for dem, som ellers ville tabe sig meget.
Formålet med interviewundersøgelsen er at få viden om, hvordan uplanlagt vægttab sker og opleves hos egen læge i starten af sygdomsforløbet, hvordan forløbet med vægttab og vejledning foregår i forskellige sygdomssituationer, og om det er muligt at indføre en tidlig indsats mod uplanlagt vægttab allerede fra det tidspunkt, hvor egen læge henviser til hospitalet.
Vi håber, at du har lyst til at dele din erfaring med os og på den måde være med til at hjælpe andre til at få hurtigere hjælp til at undgå uplanlagt vægttab.