Sådan giver du dit barn behandlinger med en PEP-maske (flergangsventil)
-
-
PEP-masken består af en maske, en ensrettet ventil og et modstandsrør, der sidder på udåndingssiden.
Når dit barn trækker vejret i masken, kommer luften ind fra indåndingssiden. Ensretterventilen sørger for, at luften ikke kan komme samme vej ud. Dermed bliver luften presset ud gennem modstandsrøret på udåndingssiden. Ved hjælp af modstanden ændrer trykket sig i dit barns lunger. På den måde bliver passagen i barnets luftveje lettet, og slimen bliver løsnet.
-
Følg denne vejledning
- Sæt dig med dit barn på skødet. Barnet skal sidde med ryggen til dig.
- Hold masken tæt for barnets mund og næse, så der ikke slipper luft ud ved siden af masken.
- Lad barnet trække vejret roligt i masken 20 gange.
- Fjern masken og lav vibrationer på barnets brystkasse, sådan som vi har anvist, når barnet ånder ud. Alternativt kan du banke barnet på ryggen med hul hånd.
- Gentag hele processen 4 gange.
Antal daglige PEP-behandlinger
Vi anbefaler, at dit barn får _______ PEP-behandlinger om dagen.
Vær fysisk aktiv efter behandlingen
Fysisk aktivitet kan hjælpe dit barn med at hoste slim op efter behandlingen med PEP-masken.
Fortsæt behandlingen
Fortsæt behandlingen med PEP-maske, så længe dit barn hoster og yderligere 2-3 dage, efter at barnet er holdt op med at hoste.
Opbevar PEP-masken forsvarligt
PEP-masken er ikke legetøj.
-
- Vask masken 1 gang om ugen, eller hvis den bliver synligt beskidt.
- Skil masken ad i de 3 dele og vask den i varmt vand med almindeligt opvaskemiddel eller i opvaskemaskinen ved 60 grader.
- Skyl masken grundigt og lad delene lufttørre, inden du samler masken igen.
Desinficér masken ved sygdom
Hvis dit barn har lungebetændelse eller anden bakteriel infektion, skal du desinficere PEP-masken 1 gang dagligt. Hvis masken har en rød prop, skal du lægge den til side. Den skal ikke desinficeres.
- Skil masken ad i de 3 dele og skyl delene i koldt vand.
- Læg de 3 dele i kogende vand i 30 sekunder.
- Læg delene til tørre på et rent viskestykke, inden du samler masken.
-
Efter endt brug skal du aflevere PEP-masken til:
Det Centrale Hjælpemiddeldepot
Aalborg Universitetshospital, Syd
Hobrovej 18-22
Postboks 365
9100 Aalborg
Du kan aflevere PEP-masken alle hverdage mellem klokken 9.00 og 14.00, torsdag mellem 9.00 og 16.00.
Du kan også sende PEP-masken til Det Centrale Hjælpemiddeldepot. Husk at skrive barnets CPR-nummer.
Er du i tvivl om noget vedrørende aflevering, kan du kontakte Det Centrale Hjælpemiddeldepot.
-
Er masken eller ventilen defekt, eller har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.