Sådan træner du højre-venstre-genkendelse
-
-
Du skal træne din hjernes evne til at genkende og skelne mellem højre og venstre side af kroppen. Dette har stor betydning for normal funktion af din hånd. Træning af højre-venstre-genkendelse har vist sig at kunne medvirke til at reducere smerter og forbedre håndens funktion.
-
Når du træner højre-venstre-genkendelse, skal du angive dit umiddelbare bud, uden at du når at tænke for meget over det.
Du har følgende muligheder for træning:
- Du kan købe appen: 'Recognise Hands'. Din håndterapeut vil vejlede dig i, hvordan du skal bruge den.
- Du kan låne Flash Cards i Fysio- og Ergoterapien. Din håndterapeut vil vejlede dig i, hvordan du skal bruge dem.
Lav flere gentagelser over tid
Du skal træne så mange gange om dagen som muligt – gerne 6-10 gange. Start med 1-2 minutter, og øg gerne tiden op til 5 minutter i takt med, at din udholdenhed øges. Hvis du indimellem oplever, at du er mere træt eller ukoncentreret end normalt, kan du træne i kortere tid, men undlad at springe træningen over. Det er naturligt at opleve træthed efter træning.
Hvis du oplever forværring i smerterne, eller du bliver utilpas, skal du tale med din håndterapeut om tilpasning af træningen.
-
Øvelsen hører til på træningstrappen, som du følger afhængigt af dit træningsniveau. Højre-venstre-genkendelse er niveau 2 på træningstrappen.
-