Information til dig, der har fået konstateret graviditetsdiabetes
Du har fået konstateret graviditetsdiabetes. I dette materiale kan du læse mere om:
- hvordan det behandles
- hvad du selv skal gøre
- hvilken betydning det har for dig og dit barn.
Hvad er diabetes Glukose (sukker) er det ”brændstof”, som alle kroppens celler har behov for, for at de kan fungere. For at transportere glukose fra blodet og ud i cellerne skal kroppen bruge insulin. Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen. Diabetes er en sygdom, hvor man har for meget glukose i blodet, fordi kroppen ikke er i stand til at omsætte sukker normalt. Det kan være, fordi man ikke kan producere insulin (type 1-diabetes), eller fordi insulinet ikke virker særligt godt ude i cellerne (insulin-resistens). Insulin-resistens ses ved type 2-diabetes og ved graviditetsdiabetes. Men uanset mekanisme er resultatet, at glukosen ophobes i blodet, hvorved blodsukkeret stiger. Graviditetsdiabetes er en form for diabetes, der opstår i graviditeten, og som også kaldes ’gestationel diabetes’ (GDM). For de flestes vedkommende forsvinder sygdommen igen efter fødslen. Graviditetsdiabetes ses hos 5-6% af gravide kinder og ses typisk i den sidste del af graviditeten, hvor insulinbehovet er forhøjet. Under graviditeten stiger insulinbehovet på grund af graviditetshormoner fra moderkagen, der gør kroppen mere insulin-resistent. Hvis ikke bugspytkirtlen kan producere tilstrækkeligt insulin, vil blodsukkeret stige og føre til graviditetsdiabetes. |
Du er i risikogruppen for graviditetsdiabetes, hvis du har en eller flere af følgende tilstande:
- Hvis du før har haft graviditetsdiabetes
- Hvis du før har født et barn på over 4,5 kg
- Hvis du er gravid med mere end 1 barn
- Hvis du har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
- Hvis du har målt sukker i din urin
- Hvis du er overvægtig (BMI ≥ 27)
- Hvis du har type 2-diabetes i familien.