Hold pause med Prednisolon og Hydrocortison
Hvis barnet er i behandling med tabletter, der indeholder Prednisolon eller Hydrocortison eller hvis det får inhalationsmedicin mod astma, der indeholder steroid, må det ikke få medicinen om aftenen og om morgenen før testen. Barnet må få medicinen igen, når testen er gennemført.
Lad barnet spise, som det plejer
Barnet behøver ikke være fastende til denne undersøgelse.
Påfør eventuelt lokalbedøvende creme
EMLA-creme virker lokalbedøvende og kan mindske smerter ved venflonanlæggelse.
Hvis du ønsker, at dit barn bliver smurt med lokalbedøvende EMLA-creme før undersøgelsen, skal du selv købe cremen på apoteket og smøre den på begge barnets albuebøjninger 1 time før mødetid.
Bær t-shirt eller bluse med vide ærmer
Af praktiske grunde anbefaler vi, at barnet har en kortærmet bluse eller en bluse med vide ærmer på til undersøgelsen.