Behandling af mave-tarminfektion hos blebørn
-
-
Dit barn skal have tilført den væske og de salte, som det har mistet under sygdommen. Har barnet lyst til at drikke, tilbyder vi det hyppigt forskellige drikkevarer. Vi tilbyder det muligvis også Pedialyte, der er en velsmagende sukker- og saltblanding. Dit barn kan drikke blandingerne, som det ellers er vant til at drikke, det vil sige af sutteflaske, af tudkop eller af et krus.
Når et barns væskebalance skal genoprettes, er det ikke nok at tilbyde cola, sportsdrikke og æblejuice. Disse drikke indeholder for meget sukker og for lidt salt.
Har dit barn ikke lyst til at drikke, kan vi give væsken i en ernæringssonde eller via en lille plastikslange (et drop) direkte i blodbanen.
Når dit barns væskebalance er genoprettet, må du tilbyde det de drikke, det bedst kan lide. Det er sjældent nødvendigt at undgå mælk og mælkeprodukter.
Hvis I bør undgå disse produkter, giver lægen besked om det.
Dit barn må gerne spise under sygdommen. Når barnet spiser som normalt, kan diarréen tiltage. Der er dog ikke grund til bekymring, hvis bare barnet får nok at drikke.
-
Mave-tarm-infektion er meget smitsom. For at undgå at du som forælder bliver smittet, eller at dit barn smitter andre, skal I følge disse anvisninger, mens barnet opholder sig i Børne- og Ungeafdelingen:
- Bliv på stuen under indlæggelsen. Det gælder både dit barn og dig som forælder.
- Pusl dit barn i sengen på stuen, hvis barnet bruger ble.
- Brug altid engangshandsker, når du skifter ble på barnet eller hjælper det i forbindelse med toilet-besøg.
- Vask og sprit altid hænder, efter du har skiftet ble, eller har hjulpet dit barn ved toiletbesøg.
- Du må gerne benytte toilettet, men tal med personalet først, hvis du selv har infektion.
- Har du eller dit barn brug for et bad, så planlæg det med personalet.
- Når du og dit barn skal have mad og drikkevarer, sørger personalet både for at hælde op og for at servere maden.
- Dit barn må gerne lege med sit eget legetøj. Børne- og Ungeafdelingens legetøj må kun benyttes, hvis det kan vaskes og desinficeres med klor.
-
- Tag ur og ringe af.
- Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe.
- Tør dine hænder med et papirhåndklæde.
- Brug papirhåndklæde til at lukke vandhanen med.
- Sprit hænder.
Gentag proceduren efter hvert toiletbesøg, og hver gang du skal spise.
-
- Brug altid engangshandsker, når du skifter ble.
- Lad barnet ligge på et ’blåt stykke’, når det får skiftet ble.
- Placér vaskefadet på et plastikstykke.
- Brug kun engangsklude, og kassér kludene, når du har brugt dem 1 gang.
- Tag handskerne af, før dit barn skal have ren ble på.
- Luk affaldsposen med ble, klude og handsker.
- Smid brugte håndklæder i en plastikpose.
- Lad personalet fjerne det brugte vaskefad med indhold.
- Vask og sprit hænder.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.