Dit barn skal have tilført den væske og de salte, som det har mistet under sygdommen. Har barnet lyst til at drikke, tilbyder vi hyppigt barnet forskellige drikkevarer. Vi tilbyder det muligvis også Pedialyte, der er en velsmagende sukker- og saltblanding. Dit barn kan drikke Pedialyte, som det ellers er vant til at drikke, det vil sige af sutteflaske, af tudkop eller af et krus.
Når barnets væskebalance skal genoprettes, er det ikke nok at tilbyde cola, sportsdrikke og æblejuice. Disse drikke indeholder for meget sukker og for lidt salt. Har dit barn ikke lyst til at drikke, kan vi give væsken i en ernæringssonde eller via et drop - en lille plastikslange, der føres ind i en blodåre, fx i armen eller benet.
Når barnets væskebalance er genoprettet, må du tilbyde det de drikke, det bedst kan lide. Det er sjældent nødvendigt at undgå mælk og mælkeprodukter. Hvis I bør undgå mælkeprodukter, giver lægen besked om det. Dit barn må gerne spise under sygdommen. Når barnet spiser som normalt, kan diarréen tiltage. Der er dog ikke grund til bekymring, hvis bare barnet får nok at drikke.