Hvis du er syg, skal du altid:
- Måle blodsukker
- Måle blodketoner
- Måle temperatur
Hvis måleresultaterne rejser spørgsmål, er du velkommen til at ringe til diabetesteamet eller til døgnafsnittet.
Hvis du har feber
- Feber øger som regel behovet for insulin.
- Tag som udgangspunkt din sædvanlige insulin, men mål blodsukker og blodketoner hver 2. time.
- Tag ekstra NovoRapid afhængig af blodsukker og blodketoner, dog højest hver 3. time.
Hvis du har kvalme og kaster op
- Hvis du har kvalme og kaster op, skal du reducere mængden af langtidsvirkende insulin. Undlad dog aldrig helt at tage insulin.
- Mål blodsukker og blodketoner hver 2. time.
- Tag NovoRapid afhængig af blodsukker og blodketoner.