Ved en NADA-behandling sættes der 5 nåle i begge ører, som skal sidde i 45 minutter.
For at opnå fuld effekt skal du sidde eller ligge stille og afslappet, mens du har nålene i. Det vil blandt andet sige, at du ikke må bruge din mobiltelefon, og at tale skal minimeres.
Når vi sætter nålene i, kan du mærke et stik. Smerten forsvinder straks. Derefter er behandlingen smertefri.
NADA kan gives uden forudgående samtale. NADA er en slags 'helle', hvor du kan lade op. For mange er den umiddelbare oplevelse af NADA, at det giver ro – både i krop og sind. Der er ingen bivirkninger ved NADA.