Information til forældre til et nyfødt barn, hvis mor har diabetes (Indlæggelse på Neonatalafsnittet)

Velkommen til Neonatalafsnit. Vi vil med denne pjece give jer information, så I får mulighed for at være forberedt på jeres barns eventuelle indlæggelse på Neonatalafsnittet i forlængelse af fødslen.

Efter fødslen bliver jeres barn tilset af en børnelæge på Fødegangen. Derefter flyttes barnet til Neonatalafsnittet. En jordemoder følger jer og jeres barn til afsnittet. Hvis du som mor har fået foretaget kejsersnit, skal du blive på Opvågningen i nogle timer. I så fald er det barnets far, der følger med barnet på Neonatalafsnittet og er der sammen med barnet, indtil du er klar til at komme.

Vi arbejder altid på at adskille mor og barn mindst muligt, så hvis barnet klarer sig godt lige efter fødslen, foretages de første 1-2 blodsukkermålinger på Fødegangen eller Opvågningen, inden barnet flyttes til Neonatalafsnittet.

Behandling og pleje af mor og barn sker i samarbejde mellem Barselsafsnit og Neonatalafsnittets personale. De vurderer, om der er behov for overflytning til Neonatalafsnittet.

Blodprøvetagning i hælen af barn

Blodprøver tages i hælen.

Hvis barnet indlægges på Neonatalafsnittet, har Barselsafsnittet ansvaret for mors pleje og forplejning. Hvis mor senere indlægges på Neonatalafsnittet, bestræber vi os på, at begge forældre har mulighed for at overnatte.

Vi forventer, at en eller begge forældre er hos barnet hele tiden. Vi tilbyder mad til én forælder, men I er velkomne til at medbringe mad, opbevare det i afsnittets køleskab eller spise sammen i opholdsstuen.