Det er vigtigt, at du er omkring dit barn, så du kan se dets signaler, før det skal spise. Vær opmærksom på, at dit barn ikke bruger sin energi unødigt på at holde sig vågen, sutte, søge, være uroligt eller græde. Overvej om eller hvornår dit barn skal skiftes i forbindelse med, at det skal spise. Dit barn vil melde sig i den grad, det formår og er modent til.

Dit barn kan vise nogle af disse tegn, når det er sultent og klar til at spise:

• Det kan tage hånden til munden, søge, sutte på sin hånd, tunge, sut eller andet.
• Det kan være vågent, nærværende eller sove let, det vil sige have ansigtsmimik og røre let på sig i søvnen.
• Det kan eventuelt græde, klynke eller være uroligt.
• Det kan række tungen frem.

Når du overvejer, om dit barn er klar til at spise, skal du også se på følgende.

• Har dit barn rolig vejrtrækning og sin vante farve?
• Ligger barnet godt i fosterstilling med bøjede arme og støtte til fødderne og med god kraft i musklerne?

Dit barn kan vise, at det har det godt og er i balance på følgende måder:

• Det har en effektiv, rolig, uændret vejrtrækning og farve.
• Det ligger roligt i fosterstilling og holder måske fat om din finger.
• Det kan koordinere at trække vejret, sutte og synke samtidig, hvis det tilbydes bryst, flaske eller kop.
• Det kan være vågent eller sove let. Har dit barn det godt, kan det sutte i vågen eller halvsovende tilstand. Får dit barn sonde, kan det godt sove imens.
• Det kan have åbne øjne og måske søge kontakt, mens det spiser, afhængig af dets modenhed og kræfter.

Dit barn kan vise nogle af disse tegn, hvis det er udfordret og har brug for en pause:

• Barnet holder pause i sin vejrtrækning, eller vejrtrækningens karakter ændrer sig, det vil sige at den bliver overfladisk, hurtig, langsom eller anstrengt.
• Barnets kulør, iltmætning og/eller hjerteslag ændrer sig flere gange.
• Barnet hikker, gylper eller presser.
• Barnet bliver slapt i kroppen eller i ansigtet.
• Barnet bliver uroligt eller anspændt. Det skærer ansigt, spjætter og/eller strækker ud i fingre, arme, ben eller krop gentagne gange.
• Barnet stopper med at sutte, eller suttekraften ændrer sig.
• Barnet har svært ved at koordinere at sutte og synke, samtidig med at det trækker vejret. Det gumler på brystet, flaskesutten eller får mælken i den gale hals. Dit barn kan også forsøge at spytte brystet eller flaskesutten ud eller knibe munden sammen.
• Hvis dit barn falder i søvn under amningen, eller mens det får flaske, kan det være et tegn på, at det er træt, trænger til en pause eller ikke magter mere lige nu. Det kan også protestere med klynk eller gråd.
• Barnet kan måske være udfordret af eller ikke magte at have kontakt eller samspil, mens det spiser. Måske kan det kun klare én ting ad gangen. Det kan vise sig ved, at det vender blikket væk, får et stirrende, ufokuseret blik, bliver mat i udtrykket eller forsvinder i søvnen.

Ud fra dit barns signaler kan disse råd være en støtte:

• Dæmp lys, lyd og aktivitet omkring dit barn, så det kan koncentrere sig om at spise.
• Sørg for, at dit barn ligger godt støttet med bøjede arme og ben, eventuelt svøbt. Når dit barn har ro på kroppen, kan det koncentrere sig om at sutte. Læg det eventuelt på siden eller ved brystet, hvor du sidder tilbagelænet, og barnet ligger mave mod mave.
• Læg dig hud mod hud med dit barn.
• Tilbyd barnet noget at holde fast i, fx din finger. Det hjælper dit barn til at kunne finde ro og måske sutte bedre. Samtidig giver det oplevelsen af nærhed og samvær, når det spiser.
• Tilbyd brystet eller en sut med mælk på, hvis dit barn spiser via sonde. På den måde opfyldes barnets suttebehov, og det får en oplevelse af, at der er sammenhæng mellem at sutte og blive mæt.
• Læg eventuelt barnet på siden, når det får sutteflaske. Det kan det være mindre anstrengende for barnet at ligge på siden med god støtte i dit skød eller på din arm. Når dit barn ligger på siden, kan det nemmere koordinere at trække vejret samtidig med at sutte og synke.
• Giv dit barn en pause, hvis det giver dig tegn på, at det er udfordret, og støt det eventuelt til at bøvse.
• Overvej, om barnet ikke magter at spise mere, hvis det viser gentagne tegn på at være udfordret. Du kan også give resten af måltidet på en anden måde eller overveje, om mængden er den rette.

Dit barn har brugt kræfter og energi på at spise. Det er derfor vigtigt, at du observerer barnet, når det har spist. Observationen skal ses som en samlet vurdering af barnet. Hvordan reagerede dit barn før det spiste? Mens det spiste? Og i den efterfølgende tid, hvor det fordøjer maden?

For nogle børn kan det at spise være særligt udfordrende. Tegnene kan variere, men er de samme som beskrevet under afsnittet "Sådan viser dit barn, at det er udfordret?". Tegnene kan ses umiddelbart efter spisningen eller over tid.

Ovenstående er vejledning og gode råd. Alle børn er forskellige, og tegnene kan være forskellige, alt efter sammenhængen, barnets modenhed og eventuelt sygdom. Tal med personalet om dit barns signaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at spørge os.

Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Nidcap-professionelle fra Rigshospitalet, Hillerød, Herlev, Roskilde, Hvidovre, Skejby, Randers og Aalborg neonatalafdelinger.