En forælder kan spise gratis
Vi kan tilbyde mad til en forælder. Den anden forælder kan købe morgenmad for 10 kr. Er der mad til overs efter aftensmåltidet, kan den anden forælder ligeledes købe en portion aftensmad til 30 kr. Det er muligt på hverdage mellem 7.00-13.30 at købe mad i hospitalets kantine på 14. etage
Tvillingeforældre kan begge spise med uden beregning.
Spisetider
Vi sætter maden frem i spisestuen på 12. sal, hvor der er servering/selvbetjening i følgende tidsrum:
Morgenmad kl. 08.00-08.45
Frokost kl. 12.00-12.45
Aftensmad kl. 17.00-17.45
For at gøre plads til så mange som muligt i dagligstuen under måltiderne, skal vuggerne stå uden for dagligstuen, mens I spiser. I må ikke spise hovedmåltiderne på vugge- og kuvøsestuerne i de 4 teams.
Menu
Hospitalet tilbyder en varieret og sund kost. Vi tilbereder naturligvis maden, så den opfylder jeres specifikke behov, hvis en af jer for eksempel er diabetiker. Sig til, hvis I har særlige behov
Mulighed for at lave kaffe og te
På 13. sal har vi et lille køkken/opholdsrum, hvor I har mulighed for at lave kaffe eller te samt spise lette måltider som fx eftermiddagsmad. I er mange, der har mulighed for at benytte opholdsrummet, så vis hensyn og ryd op efter jer selv.
Medbragt mad
I må som forældre gerne have medbragt mad. Har I egen mad i køleskabet, så sæt jer ind i hygiejnereglerne.
Af hygiejnemæssige årsager har vi ret stramme retningslinjer for opbevaring af mad og drikke i køleskabet. Retningslinjerne står beskrevet i køkkenet. Det er vigtigt, at I efterlever retningslinjerne, ellers er vi desværre nødt til at kassere jeres mad.
Mælkekøkken
Vi har et mælkekøkken, som laver mælkeblandinger og opbevarer dit udmalkede modermælk til dit barn. I finder mælkekøkkenet på 14. etage.