Røntgenundersøgelse af tyndtarmen
Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af tyndtarmen. Til denne undersøgelse kræves kontrastvæske i tarmsystemet.
Aalborg Universitetshospital
Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af tyndtarmen. Til denne undersøgelse kræves kontrastvæske i tarmsystemet.
Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af tyndtarmen. Til denne undersøgelse kræves kontrastvæske i tarmsystemet.
Når du møder, skal du drikke noget kontrast. Derefter tager vi røntgenbilleder, der viser, hvordan kontrasten løber igennem tyndtarmen.
Kontrasten løber gennem tarmen i løbet af nogle timer – fra 2-6 timer, alt efter hvor hurtigt tarmen arbejder. Vi tager billeder med faste intervaller i løbet af timerne.
Du får en længere pause efter at de første billeder er taget, og kan gå omkring indtil de næste billeder bliver taget.
Personalet giver besked, når du må spise og drikke.
Du skal faste inden undersøgelsen, så din mavesæk er helt tom. Det er vigtigt, for at vi kan få et godt indblik til organerne og dermed udføre undersøgelsen bedst muligt. Møder du ikke fastende, kan vi være nødt til at aflyse din undersøgelse. Du skal derfor følge disse retningslinjer:
Får du vigtig medicin, må du gerne tage den inden undersøgelsen. Hvis den skal tages med vand, så brug så lidt vand som muligt.
Da undersøgelsen varer 2-6 timer, kan det være en god idé at medbringe læsestof til underholdning.
Medbring insulin og en madpakke, hvis du har sukkersyge.
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt, det vil sige mere end sædvanligt, dagen efter undersøgelsen for at modvirke forstoppelse.
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig. Der går cirka 7-10 dage.
Der er risici forbundet med røntgenstråling. Fordelene ved at bruge røntgenstråler overstiger dog i langt de fleste tilfælde den risiko, der er ved at få foretaget en røntgenundersøgelse. Vil du vide mere om risici, kan du læse mere på www.patienthåndbogen.dk – søg på: 'røntgenstråler og risici'.
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.
Billeddiagnostisk Afdeling Aalborg Syd Tlf. 97 66 50 55 Vi træffes bedst: Mandag – torsdag 8.00 – 15.00 Fredag 8.00 – 14.30 |
Hobro Tlf. 97 65 20 10 Mandag – torsdag 8.00 – 15.00 Fredag 8.00 – 14.30 |