Vores erfaring viser, at patienten har brug for:
- Korte og tydelige beskeder. Giv patienten korte beskeder i et enkelt sprog, så konkret som muligt. Forsøg at undgå ord, der kan misforstås, fx ”slanger”.
- Gentagelser. Gentag udsagn, der kan fastholde patienten i virkeligheden. Nævn fx tid på døgnet: ”Klokken er 3 om eftermiddagen”.
- Accept. Acceptér og anerkend patientens oplevelser, uden at de bliver forstærket for patienten.
- Viden om udstyr. Patienten har behov for at kende nødvendigheden af tuber, sonder og apparatur, hvis patienten forsøger at fjerne dem.
Søvn. Patienten har mest af alt brug for at sove. Det kan dog være svært at sove, når man er indlagt på intensivafsnittet. For nogle patienter er det en fordel at have en pårørende hos sig for at finde ro til at sove. Andre patienter sover ikke, når deres pårørende er til stede. Som personale vil vi opfordre dig til at være mere eller mindre til stede afhængig af patientens søvnmønster.
Når intensivdeliriet er overstået
Intensivdelirium går over igen, men det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager. Vi ved meget lidt om eventuelle følger af intensivdelirium, men patienten kan efterfølgende have problemer med hukommelsen og have koncentrationsbesvær. Der er begyndende forskning inden for området, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at forebygge og behandle tilstanden.
Når patienten er blevet sig selv igen og er ude af eventuel respirator, kan det være godt at få snakket om oplevelserne og ryddet op i misforståelser. Det er ikke sikkert, at patienten umiddelbart kan forstå, at de uvirkelige oplevelser ikke har fundet sted. Støt hinanden – det kan have været en barsk oplevelse for både patienten og dig som pårørende, uanset om patienten har været urolig eller tilbagetrukket.
