Om at være pårørende på Intensivt Afsnit 103

At være pårørende til en patient på Intensivt Afsnit kan være en traumatisk oplevelse. Denne pjece indeholder gode råd og information særligt til dig, der er pårørende.

Vi ved, at du er midt i en foruroligende situation

Patienten er indlagt på Intensivt Afsnit, fordi han eller hun er ramt af kritisk sygdom og derfor har behov for særlig hjælp. Det kan være som følge af en ulykke, alvorlige infektioner, forværring af kronisk sygdom eller efter at have gennemgået en stor operation.

Vi ved, at det er foruroligende for dig som pårørende at se patienten på Intensivt Afsnit, blandt andet fordi patienten er koblet til teknisk udstyr, som afgiver alarmer, patienten får medicin og væske via drop, og patienten kan se anderledes ud end normalt og kan derudover være sløv, sovende, urolig eller forvirret. (Du kan eventuelt læse nærmere om udstyr og patientens ophold i materialet ”Dit ophold på intensiv 103”).

Det er svært, og det er okay at tage en pause

Som pårørende til en intensivpatient vil man ofte føle sig hjælpeløs og utilstrækkelig. Det er en svær situation at være i, og ofte vil man have svært ved at finde ud af, hvad man skal gøre ved sig selv. Det kan være svært at finde ro både hjemme og på hospitalet.

Du er selvfølgelig velkommen til at være her, alt det du (og patienten) har brug for, men det er også vigtigt, at du passer på dig selv og giver dig selv nogle pauser med god samvittighed. Vi passer godt på patienten imens.

Du kan blive bedt om at forlade stuen

I visse situationer vil personalet bede dig om at forlade stuen, fordi de skal lave pleje- eller behandlingskrævende opgaver, eller fordi patienten har brug for søvn.

Patienten kan opføre sig anderledes

Patienten kan opføre sig på en usædvanlig måde. Han eller hun kan være voldsomt træt, sløv, ophidset, urolig og bange. Derudover kan der tilstøde hallucinationer og mareridt, som kaldes intensiv-delir. Det kan være foruroligende både for dig og patienten, men det er en tilstand, der bedres i takt med helbredelsen. (Du kan eventuelt læse nærmere om intensivdelir i materialet: ”Gode råd, når din pårørende har intensivdelirium”).

Fortæl os om patienten

Du kan støtte patienten ved at give personalet et billede af, hvem han eller hun er som person. Du kan for eksempel fortælle om patientens vaner og medbringe fotos hjemmefra. Vi hænger gerne billederne op på stuen. Dette giver personalet mulighed for at snakke med patienten om dagligdagen.

Du er den, der taler

Kommunikationen med en intensivpatient er ofte envejs – og dermed vanskelig. Det kan give anledning til frustration, men prøv at fortælle, hvad der sker derhjemme under indlæggelsen.

I mange tilfælde er det tilstrækkeligt 'bare' at holde i hånd.

Skriv dagbog

Det er en god idé, at du skriver dagbog under forløbet. Du kan skrive om, hvad du oplever, der sker, mens patienten er indlagt – både på hospitalet og derhjemme. Dagbogen kan være en hjælp til dig som pårørende til at få bearbejdet dine tanker og holde styr på forløbet. Dagbogen kan også hjælpe patienten på et senere tidspunkt med at forstå, hvad der er sket, og den kan udfylde huller i hukommelsen.

Gør det nemt at holde andre orienteret

Da det kun er de allernærmeste, der besøger patienter på Intensivt Afsnit, vil du som pårørende få en stor rolle i forhold til at informere den bekymrede omgangskreds. Her kan det være en lettelse for dig at oprette en sms- eller messenger-gruppe og give samlet information om patientens tilstand.

Tal med personalet om dine tanker

Tal endelig med personalet om, hvad du oplever, føler og bekymrer dig om. Mange af de ting, du oplever som pårørende til en intensiv patient, er nye og fremmede, men de er ofte naturlige og oplevet af andre før dig.

Børn er velkomne, men giv os besked

Det kan være en god idé at tage børn med på besøg på afsnittet, men rådfør dig med personalet, før du tager dem med.