Vær opmærksom – læs indholdsfortegnelsen
Husk altid at læse indholdsfortegnelsen grundigt på nye produkter. Det bør du gøre, hver gang du køber et produkt, da producenter af og til ændrer i ingredienserne. Hvis du er i tvivl, bør du spørge din apoteker eller din læge.
Test produkter først
Hvis du har købt et nyt produkt, bør du teste det på et lille hudområde, før du bruger det i større skala, for at se om du udvikler en reaktion.
Fortæl din leder, hvis din kontaktallergi er arbejdsrelateret
Du bør forsøge at finde årsagen til din allergi og undgå yderligere eksponering. Beskyttelsesforanstaltninger kan være en god idé, fx handsker. Det kan være nødvendigt at ændre i dine arbejdsopgaver. Inddrag derfor din leder, så I kan identificere årsagen til din arbejdsrelaterede allergi og undgå den.