Hudskrab (curettage)
Du skal have foretaget et hudskrab (curettage), for at fjerne syg hud.
Aalborg Universitetshospital
Du skal have foretaget et hudskrab (curettage), for at fjerne syg hud.
Du skal have foretaget et hudskrab (curettage), for at fjerne syg hud.
Du bliver bedøvet der, hvor huden skal fjernes. Bedøvelsen kan kortvarigt svie.
Lægen skraber først den syge hud væk med en lille kniv. Herefter varmebehandles huden med en elektrode for at sikre, at der ikke er mere syg hud tilbage. Slutteligt får du et plaster på.
Vi sender den fjernede hud til undersøgelse.
Der er ingen særlige forberedelser, du selv skal gøre, inden denne behandling.
Der kommer et lille sår på huden. Såret heler inden for 2-4 uger. Der kan komme et ar eller pigmentændringer, efter at såret er helet.
Dagen efter hudskrabet skal du fjerne plasteret. Det er en god idé at gøre det umiddelbart efter et bad, så plastret er vådt og lettere slipper. Derefter behøver du kun plaster, hvis såret væsker eller skal beskyttes mod snavs, fordi det sidder et udsat sted.
Hvis huden bliver tør og kløende, så brug gerne en fugtighedscreme uden parfume.
Ved alle typer sår er den en lille risiko for, at der kan opstå betændelse og at såret derfor er længere om at hele. Du skal derfor holde øje med disse tegn på betændelse:
Opstår der tegn på betændelse, bør du kontakte os eller din egen læge.
Vi anbefaler, at du ikke udsætter det curetterede område for sollys de følgende 12 måneder for at undgå pigmentforandringer. Du kan beskytte området mod sol ved hjælp af plaster eller solcreme med faktor 50+.
Du får svar på prøven inden for 3-4 uger, enten med en opringning eller brev fra lægen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme Tlf. 97 66 66 60 Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 9.00 |