Sådan bruger du wet wrap
-
-
Gå på apoteket
Vi anbefaler, at du bruger Warming Basiscreme til behandlingen. Den kan du købe på apoteket. Har de den ikke hjemme, kan de bestille den hos leverandøren (Farmisan). Du kan også købe cremen på nettet viawww.farmisan.dk.
Bandagen, du skal bruge, forhandles under navnet Tubifast®. Tubifast® er en vaskbar, genbrugelig bandage i en rørformet vævning af bomuld og viskose. Vævningen sikrer den rette fugtighed, og at materialet ligger tæt til huden. Du kan også købe Tubifast® på apoteket. Tubifast® fås i forskellige størrelser (se skemaet bagerst i pjecen).
Følg vejledningen
Følg denne vejledning, når du lægger bandagen:
- Smør med creme. Smør først cremen i et tykt lag på den del af huden, som du ønsker at pakke ind.
- Klip bandagen i passende størrelse. Bandagen krymper lidt, når den bliver våd. Klip den derfor 15-20 cm længere end nødvendigt.
- Læg bandagen på. Bandagen består af 2 lag. Læg først det inderste lag, som vrides hårdt op i varmt vand (38-40 grader), på den smurte hud. Læg derefter et tørt lag på. Det tørre lag holder på fugtigheden, sikrer bandagen og beskytter tøjet.
Det er vigtigt, at du vrider bandagen hårdt op, så den ikke er for fugtig. Ellers kan du komme til at fryse. For at undgå, at bandagen trævler, kan du zigzagge enderne på symaskine.
Begynd med én legemsdel ad gangen
Første gang, du bruger wet wrap, skal du kun pakke én arm eller ét ben ind. På den måde kan du sikre dig, at huden tåler behandlingen. Hvis den ikke tåler behandlingen, vil det hurtigt vise sig i form af tiltagende kløe.
Hold øje med bandagen
Når du bruger wet wrap, kan disse råd gøre det nemmere for dig:
- Hold øje med, at vandet til bandagen hele tiden har en behagelig temperatur, så du ikke bliver kold.
- Tjek, at bandagen sidder tæt, så du ikke bliver kold.
- Klip og tilpas bandagen, så huden er så godt tildækket som muligt. Det er vigtigt, at den bandage, der skal tildække ben og fødder, er så lang, at tæerne kan bevæge sig uden problemer.
Lad bandagen sidde efter behov
Der findes ingen faste regler for, hvor længe bandagen skal sidde, eller hvornår den skal skiftes. Hvis din hud er meget medtaget, kan du bruge wet wrap hver dag – og gerne natten over – indtil eksemet igen fortager sig, eller huden ikke længere er så tør. Derefter kan du bruge wet wrap fx 3 gange ugentligt, indtil huden ikke længere klør. Når du bliver fortrolig med processen, finder du frem til de tidsintervaller, som passer til dig.
-
Når du bruger wet wrap, er det vigtigt, at du overholder nogle få forholdsregler:
- Start ikke på en behandling, hvis du er træt eller uoplagt.
- Brug ikke wet wrap, hvis dit eksem er inficeret. Kontakt i så fald din læge og få infektionen behandlet.
- Kom ikke creme i skålen med varmt vand – det kan ændre cremens egenskaber.
- Efterlad ikke bomuldsfibre fra bandager rundt om fingre, tæer eller negle, da det kan give anledning til hævelse eller infektion.
- Klip ikke for små huller til fingre og tæer, da det kan give anledning til hævelse – især når bandagen tørrer.
-
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.
Tubifast® – størrelser og anvendelse
Størrelse og farvekode
Eksempler på anvendelse
Referencenummer på pakning
Rød
8-15 cm
Small
Arme og ben, små børn
2434
Grøn
10-25 cm
Medium
2436
Blå
20-45 cm
Large
Barnekrop
Voksne arme eller underben
2438
Gul
35-65 cm
Extra large
Lidt større barnekrop
Voksne ben
2440
Beige
50-120 cm
Extra extra large
Stor barnekrop
Voksenkrop.
2442