Recoverygruppe på Sengeafsnit N3

Recoverygruppen er et tilbud til dig, der har været indlagt på Sengeafsnit N3. I gruppen arbejder vi med recovery. Recovery betyder ’at komme sig’ og handler om at skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende liv – også når du oplever psykiske udfordringer.

Du bliver en del af et fællesskab med andre, der også har været indlagt. Her kan I dele erfaringer, tale om det, der er vigtigt for jer, og få ny perspektiver på jeres vej videre.

Du kan begynde i gruppen i slutningen af din indlæggelse eller kort tid efter din udskrivelse. Forløbet varer 8 uger, og gruppen mødes én gang om ugen.