Ved din ankomst
Når du ankommer til afsnittet, vil du se, at døren er låst. Det skyldes, at vi er et intensivt afsnit.
Det er vigtigt, at der ikke kommer uønskede genstande ind i afsnittet. Det kan fx være knive, våben, alkohol og ulovlige stoffer, men det kan også være tørklæder, smykker og skarpe genstande, som kan udgøre en risiko for din, andre patienters og personalets sikkerhed og tryghed. Med dit samtykke kan vi derfor sammen gennemgå dine ejendele og dit tøj ved ankomst.
Du får information om alt det praktiske
Når du bliver indlagt i afsnittet, vil du få tildelt en sengestue og få hjælp til det praktiske. Alle vores patienter indlægges på enestuer med eget bad og toilet.
Du får et identifikationsarmbånd på, som indeholder dit navn og cpr-nummer. Armbåndet er en vigtig del af patientsikkerheden, og du skal beholde det på under hele din indlæggelse