Operation for pilonidalcyste

Du er indlagt, da du skal opereres for en pilonidalcyste. En pilonidalcyste er et hulrum ved halebenet med et eller flere “gangsystemer” op til hudoverfladen. Cysten dannes sandsynligvis på grund af indgroet hår. Der kan opstå kronisk betændelse med risiko for gentagende cystedannelse.

Formålet med operationen er at fjerne hulrummet og betændelsen.

Du kan opleve lang ventetid, og operationen kan blive udsat. Vi vil så vidt muligt holde dig orienteret herom.