Aalborg Universitetshospital
Du bliver informeret om, hvem du skal kontakte efter din udskrivelse, hvis der opstår problemer. Det afhænger af din sygdom.
Oplever du forværring indenfor 24 timer efter din udskrivelse, kan du kontakte os på telefon:
97 65 61 11 - tast 1
Hvis problemet opstår senere, skal du ringe til din egen læge eller Lægevagten.
Vi informerer din egen læge om den behandling, du har fået, så lægen kender dit forløb og kan understøtte efterbehandling og opfølgning. Denne information kaldes en ’epikrise’. Vi bestræber os på at sende epikrisen hurtigst muligt og inden for 3 hverdage.
Ønsker du ikke, at din læge får besked, skal du gøre opmærksom på det.
På Region Nordjyllands hospitaler behandles personoplysninger om dig, når du er patient på hospitalet. Du kan læse nærmere om disse oplysninger på Region Nordjyllands hjemmeside her: https://rn.dk/mineoplysninger
Du har adgang til at se dine sundhedsdata på sundhed.dk ved at logge ind med MitID.
På sundhed.dk kan du finde din journal fra hospitalet, behandlingsoplysninger og svar på prøver og undersøgelser. Du kan også få et overblik over medicin, der er ordineret til dig.
Hvis du bliver henvist til kontrol eller videre behandling, vil du modtage indkaldelse via digital post. Du kan med fordel bruge appen ’MineAftaler Region Nordjylland’ til at holde overblik over dine aftaler.
Appen indeholder også andre funktioner, der kan lette din videre kontakt med hospitalerne i Region Nordjylland.
Hvis din skade kræver hjælpemidler, og du har lånt hjælpemidler med hjem, har vi brug for at få dem retur, så snart du ikke har behov for dem længere.
På din udlånsseddel kan du se, hvilke hjælpemidler du har lånt, og hvornår vi regner med, at du afleverer dem.
Læs mere:
Hvis din skade ikke kræver hjælpemidler, kan disse ikke lånes på hospitalet.
Har du behov for krykker, kan de købes i Informationen eller diverse butikker.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi både hører om det, vi gør godt, og det vi kunne gøre bedre.
Giv udtryk for det, mens du er hos os, eller skriv til os, når du kommer hjem.
Skriv sikker Digital Post til afdelingsledelsen (login med MitID)
Skriv sikker Digital Post til hospitalsledelsen (login med MitID)
Du kan også ringe til os på telefon:
97 65 61 11
Har du eller din familie oplevet at være i gode hænder på et hospital i Region Nordjylland?
Og synes du, at personalet fortjener at blive anerkendt?
Så kan du indstille dem til Patienternes Pris.
Indstil et hospitalsafsnit til Patienternes Pris
Læs mere:
Sker der fejl, skal vi lære af det. Det kan du hjælpe os med. Oplevede du, at ’noget gik galt’ eller ’var tæt på at gå galt’ i din eller din pårørendes kontakt med sundhedsvæsenet, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan lære af det. Vi kalder det en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse dækker både over:
En god tommelfingerregel er, at hvis du har oplevet noget, hvor du tænker, at ’her kunne sundhedsvæsenet lære noget til gavn for patientsikkerheden’, så kan det rapporteres som en utilsigtet hændelse. På den måde kan vi mindske risikoen for, at andre patienter kommer til skade eller får en dårlig oplevelse.
På Region Nordjyllands hjemmeside kan du læse mere om utilsigtede hændelser og hvordan du rapporterer dem.
Hvis du ikke er tilfreds med dit behandlingsforløb eller oplevelser på hospitalet, vil vi gerne tale med dig om det.
Du er altid velkommen til at kontakte Patientkontoret, hvor patientvejlederne kan vejlede dig i forhold til netop dine rettigheder og muligheder.
Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside:
Opdateret