Du skal have undersøgt din hjerterytme med en optager. Undersøgelsen kaldes også for en R-test.
Den lille optager sættes på din brystkasse ved hjælp af 2 klistermærker.
Du får udleveret et skema, hvor du skal notere, hvis du får symptomer fra hjertet.
Du skal have optageren på i 2 døgn.
Det tager cirka 20 minutter at få sat båndoptageren på og få den information, du har brug for.
Tag løstsiddende tøj på
Du skal have tøjet af overkroppen, så det vil være en fordel, hvis du har tøj på, som er let at tage af.
Kvinder må gerne beholde bh på under undersøgelsen.
Smør dig ikke med bodylotion eller creme
Undlad at smøre dig med bodylotion før undersøgelsen, da det gør det svært at få klistermærkerne til at sidde fast på din hud.
Aflevér optageren til aftalt dato
Optageren skal afleveres igen på den dato, vi har anført på et skema, du får udleveret. Det er meget vigtigt, at du overholder denne tidsramme, da vi skal bruge båndoptageren til andre patienter efter dig. Du skal aflevere optageren i receptionen på Aalborg Universitetshospital i Thisted.
Du får svar på undersøgelsen per brev. Vi sender også svar til din egen læge. Det er individuelt, hvor lang tid der går, før du får svar.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lægesekretærerne i Kardiologisk Ambulatorium.