Hudtest for tuberkulose (Mantouxtest)

Du skal have lavet en hudtest for tuberkulose, også kaldet en Mantouxtest. Vi bruger testen til at undersøge, om du eventuelt er blevet smittet med tuberkulose. Vi kan også lave testen, selvomdu ikke har haft kontakt til en person, der er smittet med tuberkulose. Det kunne være, at du har brug for en attest på, at du er fri for tuberkulosesmitte.

Mantouxtesten viser, om du har antistoffer mod tuberkulose. Du kan godt have antistoffer uden at være syg. Du kan også have antistoffer, fordi du er vaccineret mod tuberkulose.