Sådan tager du en afføringsprøve til undersøgelse af elastase

Du skal tage en afføringsprøve, så vi kan undersøge indholdet af elastase (F-Elastase-1) i din afføring.

Vi bruger undersøgelsen til at udrede patienter med fordøjelsesvanskeligheder og ernæringsproblemer, fx uforklarligt vægttab, kronisk diarré og fedtdiarré, eller til at udrede patienter med uforklarlige mavesmerter. Undersøgelsen kan også bruges til at følge patienter med fremadskridende sygdom i bugspytkirtlen.