Tag prøven om morgenen
Slimen samler sig i lungerne i løbet af natten, og derfor er det lettest at tage prøven om morgenen.
Lav prøven, inden du spiser morgenmad, så undgår vi, at der kommer madrester med i prøven.
Følg denne vejledning, når du laver prøven
|
- Host en gang opspyt op i den gennemsigtige plastikæske.
- Skru låget rigtig godt fast på æsken, så prøven ikke løber ud under forsendelsen. Modtager vi en prøve, som er løbet ud, kan vi ikke analysere den.
|
|
- Læg æsken med opspytprøven i den grå æske med gult låg.
|
- Sæt nummeret fra følgesedlen på det gule låg.
|
|
|
- Vigtigt: Skriv dato og klokkeslæt på følgesedlen. Det er vigtigt for os at vide, hvornår prøven er taget.
|
Send eller aflevér æske og følgeseddel samme dag
Læg den grå æske og følgesedlen i den kuvert, du har fået af os. Send kuverten samme dag. Den skal sendes fra et posthus som quickpost og må ikke kommes i en postkasse.
Du kan også aflevere prøven hos din egen læge eller i receptionen på Aalborg Universitetshospital i Thisted.