Kirurgisk spaltning af muskulatur i spiserør eller mavesæk

Du er blevet tilbudt en operation, fordi du oplever problemet med at få maden til at passere enten nederste del af dit spiserør eller mavesækken. Ved operationen spalter vi muskulaturen for at opnå mindre stramhed i muskulaturen og derved bedre tømning.

  • Spiserør: Hvis operationen foretages i spiserøret, kaldes den POEM. POEM står for PerOral Endoskopisk Myotomi. Problemet i spiserøret drejer sig ofte om krampetilstande i muskulaturen. Krampetilstande giver typisk synkebesvær og vægttab.
  • Mavesæk: Foretages operationen i mavesækken, kaldes den en G-POEM.G står for Gastroparese. Gastroparese er et udtryk for, at mavesækken tømmer sig for langsomt. Langsom tømning af mavesækken giver typisk madlede, kvalme og vægttab.

Du skal forvente at være indlagt på hospitalet i 1-2 døgn.