Maden de første 14 dage efter operationen

De første 14 dage efter operationen skal alt det, du spiser og drikker, have flydende konsistens. Det er vigtigt, at du får proteiner nok, så operationssårene heler bedst muligt, og så tab af muskelmasse begrænses.

Magre mælkeprodukter, færdigkøbte proteindrikke eller proteindrikke fra opskrifterne herunder, er en god, flydende proteinkilde. Alle drikke skal være uden tilsat sukker. Det er en god idé at variere dit indtag af drikkene.