To nye ForskningsKUBER ved Aalborg UH
Med Vækstprogrammet ForskningsKUBER yder Aalborg Universitetshospital særlig støtte til udvalgte forskningsområder, som har stort klinisk potentiale. Ved et arrangement i Medicinerhusets Auditorium fredag blev sløret løftet for to nye KUBER. KUBERne har det til fælles, at de med banebrydende teknologi styrker hospitalets forskning inden for effektiv diagnostik.
Bittesmå sendebude skal bane vej for nye screeningsværktøjer
Med ForskningsKUBEN ”NGDx” (Next Generation Diagnostics - Extracellular Vesicle-based Early Diagnosis of Tissue-specific Complications and Diseases) vil en forskergruppe ledet af professor Aase Handberg fra Klinisk Biokemi udvikle et nyt screeningsredskab, der tager udgangspunkt i såkaldte ”ekstracellulære vesikler” fra blodprøver.
Ekstracellulære vesikler kan bedst forklares som små ”kuverter”, som sendes ud fra kroppens celler til andre dele af kroppen. I kuverterne ligger små fragmenter fra den celle, de er blevet udsendt fra – fragmenter, som kan indeholde vigtig information om eksempelvis sygdomme.
- Man kan se på de ekstracellulære vesikler som små biopsier. Afsættet for vores projekt er, at vi ønsker at bruge dem til fremtidens diagnostik, hvor en blodprøve kan være et alternativ til vævsprøver eller bekostelige scanninger, forklarer Aase Handberg.
I projektet vil forskerne udvikle et screeningsværktøj til tidlig opsporing af tyktarmskræft samt et værktøj, der kan identificere risiko for fedmekomplikationer.
Målet er en ”priktest”, hvor borgerne ved at stikke sig i fingeren med en lille nål kan aflevere en blodprøve, som herefter bliver undersøgt på et laboratorium. En sådan løsning vil både være nemmere og give et mere retvisende resultat end eksempelvis de afføringsprøver, som screeningsprogrammet for tyktarmskræft i dag baserer sig på, forklarer Aase Handberg:
- Hvis vi kan udvikle og teste en sådan ”pipeline” inden for de to nævnte områder, er det vores forventning, at man på sigt også vil kunne bruge samme metode til screening og diagnostik af andre sygdomme. Det vil betyde, at vi får mulighed for at opdage og behandle sygdomme tidligere og mere effektivt end det er muligt i dag.
Projektet udføres med afsæt i data fra eksisterende biobanker og samler kompetencer fra afdelingerne Klinisk Immunologi og Klinisk Biokemi samt kliniske samarbejdspartnere.
- Det glæder mig meget, at vores forskningsområde er blevet udvalgt til ForskningsKUBE. Det giver os et godt afsæt for at kunne realisere vores ambitioner, og vi tror på, at det brede samarbejde på tværs af hospitalet om at udvikle potentialet i ekstracellulære vesikler, kan bidrage til at styrke hospitalets muligheder for opretholde samt udvikle nye højtspecialiserede funktioner, siger Aase Handberg.
Aase Handberg præsenterede forskningskuben "NGDx". (Video: Anne-Marie Fog Larsen, Kommunikation)
Unik test kortlægger patientens smerter
Den næste af de to nye ForskningsKUBER bærer titlen ”INPAIN” (Individualized pain treatment in patients with chronic pancreatitis). Her står professor Asbjørn Mohr Drewes fra Afdelingen for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme i spidsen for et projekt, der har til formål at udvikle en højteknologisk platform, som på blot 10-20 minutter kan lave en komplet evaluering af patientens smertesystem.
- Vi har bygget en lille forstærker, som kan udføre en lang række sensoriske og elektrofysiologiske målinger af patientens hjerneaktivitet og respons på smertestimuli, og sende dem trådløst op i skyen, hvor de mange data kan blive analyseret i Aalborg, forklarer Asbjørn Mohr Drewes.
Forskerne satser på at udvikle en model, hvor de indsamlede data om patientens smerteopfattelse behandles og fortolkes ved hjælp af kunstig intelligens, hvor systemet i sidste ende kan forudsige, hvilken behandling, der er bedst egnet til den enkelte patient.
- Kronisk bugspytkirtelbetændelse er forbundet med en række gener, og på sigt følger ofte alvorlige komplikationer som diabetes, nedsat evne til at fordøje maden og ikke mindst kroniske mavesmerter. Nøglen til en effektiv behandling ligger i en forståelse af årsagen til smerterne, som er individuelle fra patient til patient, forklarer Asbjørn Mohr Drewes.
Forskningsprojektet bygger på et tæt internationalt samarbejde mellem kollegaer fra Aalborg Universitet samt New Zealand, Indien, Pakistan, Tyskland, og USA og baserer sig på mange års forskning inden for smertesystemet og tværfagligt samarbejde med bl.a. ingeniører og matematikere.
- Det er ekstremt højteknologisk, og vi er de eneste i verden, som er i stand til at indsamle og behandle den slags data. At vi nu er udpeget som ForskningsKUBE er et vidnesbyrd om, at Aalborg Universitetshospital ser vores forskning som et satsningsområde, hvor fagligheden er i top, og som har stort klinisk potentiale, der også vil sætte Aalborg på verdenskortet, siger Asbjørn Mohr Drewes.
Asbjørn Mohr Drewes præsenterede forskningskuben "INPAIN". (Video: Anne-Marie Fog Larsen, Kommunikation)
Høj kvalitet i ansøgerfeltet
Udvælgelsen af de to ForskningsKUBER er sket efter en grundig proces med eksterne bedømmere, hvor hospitalets forskergrupper i foråret havde mulighed for at byde ind med de områder, de repræsenterer. Ved præsentationen udtrykte lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt stor glæde over kvaliteten af årets ansøgningsfelt:
- Jeg er både imponeret og stolt over de mange dedikerede forskere, vi har på Aalborg Universitetshospital. Årets ansøgninger har haft et meget højt niveau, og det har derfor ikke været nogen let opgave at foretage den endelige udvælgelse, sagde han.
Sidste år blev de to ForskningsKUBER "REPAIR - Jagten på kræftcellernes akilleshæl" og "FOCUS - Improving Fundamental Nursing Care" udvalgt. De er begge i fuld gang, og ved fredagens arrangement præsenterede de to forskningsledere, professor Inge Søkilde Pedersen fra Molekylær Diagnostik og professor Mette Grønkjær fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, hvor langt disse projekter er nået, indtil nu.
Opdateret