Det er overlæge ved Neurologisk Afdeling og professor ved Klinisk Institut, Jakob Blicher, der forleden modtog den gode nyhed fra Simon Fougner Hartmanns Familiefond om, at fonden har imødekommet den fælles ansøgning om støtte til opgraderet MR-skannerudstyr, som han, Radiologisk Forskningscenter og en norsk forskergruppe står bag.
- MR-skannere er generelt rigtig gode til at lave detaljerede billeder af hjernen, men teknologien, som bruges i den kliniske hverdag, er baseret på, at man udnytter de magnetiske egenskaber i brint-atomerne i vand. Denne teknik er desværre ikke tilstrækkelig, når vi ønsker at forstå årsagen til udvikling af ALS, siger Jakob Blicher.
ALS (Amyotrofisk lateral sklerose) er en frygtet neurologisk sygdom, der fører til et gradvist til tab af muskelkraft og i sidste ende død. På trods af mange års intens forskningsaktivitet ved man stadig ikke meget om årsagen til sygdommen, og der findes ingen behandling der kan stoppe den.
- Den manglende forståelse betyder, at vi også mangler gode metoder til at afklare, om en patient lider af ALS. Sygdommen kan ikke ses på de MR-skanninger, vi laver i dag, så diagnosen bliver i stedet stillet på baggrund af vurderinger af kraftnedsættelse og reflekser, mens blodprøver, prøver af rygmarvsvæske, skanninger og neurofysiologiske undersøgelser primært bruges til at udelukke andre årsager. Derfor må mange patienter desværre vente længe på at få en sikker diagnose, forklarer Jakob Blicher.
Jagter forstyrrelse i hjernens energiomsætning
For at blive klogere på sygdommen ønsker Jakob Blicher at opgradere én af hospitalets MR-skannere, så det bliver muligt at studere andre atomer end brint, f.eks. fosfor, natrium og deuterium.
- Fosfor og natrium indgår begge i hjernens energiomsætning, og vi mener, at en potentiel forstyrrelse heri, kan være en nøgle til at forstå årsagerne til ALS og ultimativt bane vej for en effektiv behandling, siger Jakob Blicher.
Støtten til det nye isenkram er givet til en fælles projektansøgning fra forskerne på Aalborg UH og Haukeland Universitetshospital i Bergen, hvor der forskes i både ALS og Parkinsons sygdom. Derfor skal de godt 5,8 mio. kr., som bevillingen lyder på, også fordeles mellem de to hospitaler:
- I Aalborg består opgraderingen både af nyt hardware til selve skanneren og nye hovedspoler. Når det hele er installeret, vil det give os et enestående fundament for fremtidigt nordisk samarbejde omkring ALS mellem vores forskergrupper. ALS er heldigvis en sjælden sygdom, så samarbejdet er også en vej til at kunne rekruttere tilstrækkeligt antal patienter til fremtidige studier, siger Jakob Blicher.
Projektet er et samarbejde med hjerneforskere fra Radiologisk Forskningscenter, ledet af professor Jens Brøndum Frøkjær, samt Haukeland Universitetshospital i Bergen, hvor der forskes i både ALS og Parkinsons sygdom. Processen med at indkøbe og installere opgraderingen sker i tæt koordination mellem Radiologisk og Neurologisk Afdeling. Det forventes, at opgraderingerne er installeret inden for det kommende år, og vil til den tid også kunne komme andre forskere på hospitalet og Aalborg Universitet til gode.