Livet tilhører dem, som tør

Foredraget var arrangeret af uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr som et led i bestræbelserne på at understøtte temaet for årets 3-timersmøde: Det gode lægearbejdsliv og det kvalificerende fællesskab.

På baggrund af en sommerserie-artikel i Ugeskriftet om den perfekte arbejdsdag var Søren Brix derfor indbudt til at fortælle om at sætte perspektiv på livet og lægerollen – ud fra billeder og historier gennem tiden hos Læger Uden Grænser sat ind i en dansk ramme. Søren Brix er i dag praktiserende læge i Nivå. Tidligere var han udsendt til Afrika for Læger Uden Grænser, som han også senere blev formand for.

Løber du bare rundt i hverdagens hamsterhjul? Husker du overhovedet, hvorfor du er blevet læge? Det var nogle af de tankevækkende spørgsmål, som Søren Brix stillede de læger, der var mødt op i auditoriet i Forskningens Hus for at høre hans foredrag ”Livet tilhører dem, som tør”.

Tiden i Afrika har præget Søren Brix på mange punkter. Særligt en kvindelig læge i tropemedicin har gjort indtryk. Hun var hans læremester og tog ham under sine vinger og lærte ham op. Hun viste ham vejen til at turde noget og til at kunne stå på egne ben og gøre det, han selv syntes var fornuftigt og ansvarligt.

I Afrika er han også blevet mindet om, at han som læge har et ansvar for at sige fra, når han gennem sin lægegerning møder uretfærdighed.

Det skyldes ikke mindst en episode i Sydafrika i 2001. Ifølge Søren Brix havde Danida besluttet kun at forebygge HIV og AIDS, men ikke behandle allerede syge, da det ville være for dyrt. 1000 mennesker var samlet under et bliktag i en gymnastiksal, da en 24-årig kvinde med HIV og AIDS rejste sig op.

- Jeg har det seneste år fået behandling, og nu tjener jeg 3½ dollar om dagen, så jeg kan forsørge både mig og min familie. Hvordan kan I så sige, at det ikke kan betale sig at behandle og redde sådan nogen som mig? Hvor meget er et menneskeliv værd?, spurgte kvinden.

- Jeg blev både vred og indigneret over den uretfærdighed, der fandtes og findes i verden. At tænke sig, at man nogen steder i verden vil blive behandlet for en sygdom som HIV og AIDS, mens man i andre dele af verden bare bliver opgivet, syntes jeg i den grad var og er urimeligt. Derfor er det vigtigt, at vi som læger siger fra og er talerør for de, der ikke selv kan være det. Og det hjælper, for der bliver lyttet til os læger. I dag er millioner over hele verden i behandling for blandt andet HIV og AIDS, siger Søren Brix.

Man kan ikke redde alle, men man kan beslutte sig for gøre en forskel.

Gør en forskel - også i den danske hverdag

Men det er ikke kun under varme og eksotiske himmelstrøg, at man kan gøre en forskel som læge. Også i Danmark kan man gøre en stor forskel for den enkelte patient med sin faglighed - og man skal ikke undervurdere den forskel, det kan gøre at lindre en patient med forstoppelse.

Samtidig skal vi erkende, at vi behandler patienter ens ved at behandle dem forskelligt. Det er ikke alle patienter, der er lige ressourcestærke, og nogen kræver mere tid for, at de er ordentligt hjulpet. Og det er det at hjælpe den enkelte patient og gøre en forskel, der er med til at give glæde ved at være læge.

Endvidere kan man gøre en forskel, når man som læge ser noget uhensigtsmæssigt. Det gælder også i den danske dagligdag, gjorde Søren Brix klart.

- Når vi oplever noget så uhensigtsmæssigt som 1813 og Sundhedsplatformen, der dræner os for arbejdsglæde og engagement, er det vigtigt, at vi siger fra. At vi husker på, hvorfor vi blev læger, og at vi er her for patienternes skyld. Derfor skal vi skrive læserbreve og råbe politikerne op, så de ved, hvilke problemer og udfordringer vi står med ude i sundhedsvæsenet. Det er på den måde, at vi kan sikre vore patienter en ordentlig behandling, og det er jo grunden til, at vi blev læger, lød det fra Søren Brix.

Du kan læse interviewet med Søren Brix i Ugeskriftets sommerserie "Min sidste gerning": http://ugeskriftet.dk/nyhed/livet-tilhoerer-dem-som-toer