Fortsat adgang til Mendeley

Licensen til referencehåndteringsværktøjet Mendeley overgår fra Mendeley Institutional Edition til den gratis version af programmet ved udgangen af 2019. Det er vigtigt at understrege, at din eksisterende Mendeley-konto og dine referencer ikke forsvinder.

Aalborg Universitetsbibliotek opsiger licensen til Mendeley Institutional Edition, og som følge af licenssamarbejde mellem institutionerne medfører opsigelsen også ændringer for brugere af programmet på Aalborg Universitetshospital.

Overgangen til gratisversionen af Mendeley betyder, at den ekstra store lagerplads og adgangen til at oprette et ubegrænset antal grupper, forsvinder.

Den gratis version dækker langt de fleste brugeres behov. Hvis du logger ind på din konto på Mendeleys hjemmeside, kan du se, hvor meget plads du på nuværende tidspunkt bruger. Overstiger din eksisterende Mendeley IE-konto fx de 2 GB, vil dit indhold blive fastfrosset og nogle funktioner vil muligvis ikke kunne anvendes. For at kunne bruge din konto igen, skal du frigøre plads. Du vil blive orienteret af Mendeley via mail, hvis dette er tilfældet for dig.

Medicinsk Bibliotek supporterer fortsat Mendeley, og du kan derfor altid henvende dig til os med spørgsmål. Se mere info om Mendeley på Aalborg Universitetshospital her

 

Opdateret