Personlig medicin har indtaget nordjyske hospitaler

I 2015 lancerede Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital et storstilet forskningsprojekt, der havde til formål at udvikle og indføre personlig medicin for patienter med tilbagefald af en hæmatologisk kræftsygdom. Projektet er nu afsluttet, og det er tid til at kigge tilbage på projektets hovedresultater og på, hvilken betydning det har haft for patienterne. Og det er ikke så lidt, fortæller overlæge ved Hæmatologisk Afdeling, Marianne Tang Severinsen:

- Vi har lært en hel masse, og det har banet vej for, at vi i Region Nordjylland nu kan tilbyde omfattende genundersøgelser af kræftceller fra patienter med uhelbredelige kræftsygdomme, hvor der ikke er nogen standardbehandling, fortæller hun.

I det såkaldte ”Relapsprojekt” har forskerne fra Hæmatologisk Forskningsenhed udviklet metoder, som groft sagt kan forudsige effekten af kræftmedicin.

- Hidtil har det været vanskeligt at skelne undertyperne af en kræftsygdom fra hinanden, men ny teknologi har gjort det muligt at betragte sygdommene på genniveau, og vi kan derfor i højere grad på forhånd sige, om en type kemoterapi vil virke eller ej, forklarer professor Karen Dybkær Sørensen, der som forsker og molekylærbiolog har været dybt involveret i projektet, lige siden starten i 2015.

En voldsomt kompliceret proces

På baggrund af projektet har Aalborg Universitetshospital nu opbygget arbejdsgange, der gør det muligt at tage vævsprøver fra en patient for derefter at analysere kræftcellernes genetiske udtryk. Genundersøgelserne kan afsløre de specifikke forandringer i kræftcellerne, som forklarer, hvordan og hvorfor kræftcellerne vokser uhæmmet. Herefter er næste skridt at finde medicin, som kan bremse netop den mekanisme, der gør sig gældende hos den pågældende patient.

- Det lyder simpelt, men det er faktisk en voldsom kompliceret proces, hvor den store udfordring har været at få logistik og datahåndtering til at fungere, fortæller Karen Dybkær Sørensen.

- Det har været afgørende at få alle de komponenter til at spille sammen, for at vi kan håndtere prøverne og sætte det i et system, der kan anvendes i den kliniske hverdag. Det kræver blandt andet, at processerne skal kunne foregå meget hurtigt, da der er tale om alvorligt syge patienter med et akut behandlingsbehov, fortæller en anden af projektets hovedkræfter, professor i Bioinformatik og Statistik, Martin Bøgsted.

Med udgangspunkt i genundersøgelserne og deres afsløringer af specifikke forandringer i kræftcellerne, er der nu indført tværfaglige team-konferencer, hvor genforandringerne bliver vurderet, og det besluttes, hvilken behandling, der skal anvendes. Ved behov inddrages eksperter fra ind- og udland.

- Det er desværre ikke altid, at der findes medicin mod netop de mekanismer og forandringer, der ligger til grund for kræftcellernes vækst, men der kommer hele tiden nye kræftmidler, som øger mulighederne for behandling, siger Marianne Tang Severinsen.

Stor tak til patienter

Undervejs har forskerne samarbejdet med eksperter fra ind- og udland, men særligt de mange patienter, som frivilligt har leveret knoglemarv, blod-, spyt- og/eller vævsprøver til projektet, har været uundværlige. I den første fase deltog 395 patienter, og 218 deltog også i opfølgningsdelen.

- Vi er meget taknemmelige over, at patienterne har været så interesseret i at deltage i projektet, også selvom de ikke selv haft direkte gavn af at deltage. I forbindelse med projektets afslutning har vi derfor også sendt et brev til dem, der tilkendegav interesse for at følge projektet, og fortalt, hvad der er kommet ud af det. Vi er desuden ved at lægge sidste hånd på en rapport, som deltagerne og andre interesserede kan læse, fortæller Marianne Tang Severinsen.

Projektets resultater er løbende blevet formidlet i internationale fagtidsskrifter, og der er flere på vej. Samtidig har forskerne (efter aftale med patienterne) stillet anonymiserede gen-data fra kræftsvulster til rådighed for andre forskere gennem en stor international database:

- Det gør, at man verden over kan se, hvilke genetiske varianter, vi har, og man kan så kontakte os for at høre mere om, hvad vi har gjort i forhold til behandling. Det er vigtigt at deltage i globale initiativer som dette. Udover at vi bliver synlige som mulige samarbejdspartnere, bidrager vi til at løfte forskningen på området generelt, og det mener vi, er meget vigtigt, siger Martin Bøgsted.

Forskningsprojektet er støttet af blandt andre Det Obelske Familiefond.