Kan smerter opereres væk?

For mange kirurgiske indgreb mod smerter sker uden, at der ligger ordentlig videnskabelig dokumentation bag. Det mener én af verdens førende smerteforskere, professor Asbjørn Mohr Drewes fra Aalborg Universitetshospital. I et nyt studie sætter han spørgsmålstegn ved måden, man vurderer virkningen af blandt andet bugspytkirtel-operationer.

Det vakte debat i videnskabelige kredse, da en forskergruppe med professor Asbjørn Mohr Drewes fra Aalborg UH i spidsen i en ny forskningsartikel argumenterede for, at der ikke er belæg for, at patienter med smerter på grund af kronisk bugspytkirtelbetændelse skulle få det bedre af en operation. Operationerne foretages specielt i udlandet, men vinder mere og mere indpas i Skandinavien, og det er betænkeligt, at det sker uden den dokumentation, man normalt vil kræve ved medicinske behandlinger, mener professoren:

- Man griber til operation, når den smertestillende medicin ikke virker tilstrækkeligt. Det gør man ud fra nogle antagelser om, hvorfra smerterne kommer, men operationerne medfører ofte nerveskader og øget følsomhed af nervesystemet, som blot fører til nye smerter, forklarer han.

Asbjørn Mohr Drewes er professor ved specialet for medicinske mave- og tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital og er leder af forskergruppen Mech-Sense. Her har man i en årrække forsket i bedre forståelse af smertesystemet.

Kirurgistudier med metodiske fejl

Han afviser ikke, at nogle operationer mod smerter faktisk har en god effekt – men på en række hyppigt anvendte operationer, er der ikke noget belæg for at kunne sige det, mener han:

- Der er flere typer af veletablerede operationer – fx menisk-, skulder- og rygoperationer, som anvendes meget, men vi har svært ved at finde evidens for at de virker. Ved de fleste operationer for smertegivende tilstande har man aldrig sammenlignet med en procedure, hvor man f.eks. bare laver et hul i huden. Når det så er gjort har man faktisk ikke kunnet påvise nogen forskel i smerterne på henholdsvis operation eller ”placebo-operation”, siger Asbjørn Drewes og tilføjer:

- De videnskabelige studier, som forsøger at kortlægge effekten af operationer, er utilstrækkelige eller har metodiske fejl. Og set i lyset af, hvor mange penge sundhedsvæsenet hvert år bruger på operationer, som i sig selv er forbundet med risiko for patienterne, er det tankevækkende, at proceduren for godkendelse af nye typer operationer er lempeligere, end når der skal godkendes nye lægemidler. 

Smerter kommer og går

Ifølge Asbjørn Mohr Drewes medtager de eksisterende studier af kirurgiske indgrebs smertelindrende effekt ikke den nyeste viden om smertesystemet og de faktorer, der påvirker det – for eksempel udviklingen af smerteoverfølsomhed eller placeboeffekter.

- Vi ved, at graden af smerte varierer over tid hos mange patienter med kroniske smerter. Derfor vil de måske være mere tilbøjelige til at opsøge læge og lade sig operere, når smerterne er på sit højeste. Når så smerterne efter operationen lindres, kan det være vanskeligt at afgøre, om det skyldes den naturlige variation af smerteniveauet eller operationen – eller placeboeffekten, siger han.

I forbindelse med operationer ved bugspytkirtelbetændelse viser studier, at smerten ofte vender tilbage efter nogen tid. Men om det skyldes yderligere fremskred i sygdommen, eller at placebo-effekten aftager, ved forskerne ikke, forklarer professoren.

Uenighed giver nyt samarbejde

Da forskergruppen indsendte deres artikel til det førende videnskabelige tidsskrift inden for mave-tarmsygdomme, Gut, var modtagelsen ifølge Asbjørn Mohr Drewes temmelig blandet:

- Feltet er domineret af kirurger som typisk bedømmer denne type artikler. Så vores artikel passede dårligt med deres perspektiv, fortæller han.

Redaktørerne af tidsskriftet kunne dog se, at forskerne havde fat i noget, så i stedet for at afvise dem, endte man med at bringe en debatartikel, hvor gruppen anført af Asbjørn Mohr Drewes diskuterede problemstillingen med forskere med det modsatte synspunkt.

- Det er ret enestående og første gang en artikel af denne type er publiceret i Gut. Kirurger og medicinere må selvfølgelig gerne være uenige, men vi skal ikke stå stædigt i hver vores lejr. Vi skal arbejde sammen om at finde de bedste løsninger. Med afsæt i vores artikel er vi derfor ved at etablere en international arbejdsgruppe mellem medicinere og kirurger så der kan laves bedre forsøg, som understøtter behandlingerne, og det glæder vi os rigtig meget til, siger Asbjørn Mohr Drewes.

Yderligere information

Forskergruppens arbejde er publiceret i artiklen ”Controversies on the endoscopic and surgical management of pain in patients with chronic pancreatitis: pros and cons!”, http://dx.doi.org/10.1136/gutjnl-2019-318742

Opdateret