I fremtiden kan dine indkøbsvaner være med til at skræddersy din behandling

Når du lufter hunden, shopper i supermarkedet eller er en tur i fitnesscenteret, genererer du en masse data. Din telefon eller dit smartur tæller dine skridt, og når du svinger Dankortet, kan butikken se, om det er dig, der tømmer hylderne med chips eller broccoli.

De data kan være guld værd for fremtidens behandling, fortæller professor ved Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Ole Rahbek:

- Vi læger vil rigtig gerne behandle og operere, men vi vil også gerne være nogenlunde sikre på, at den behandling, vi giver, også vil gavne patientens livskvalitet.

I et nyt projekt vil forskerne – med patienternes samtykke – dykke ned i data fra motionsapps samt i indkøbsdata fra detailbutikker. Disse data vil de ved hjælp af avanceret matematik og i kombination med oplysninger fra hospitalernes egne registre bruge til at beregne prognoser om udfaldet af en given behandling hos hver enkelt patient.

- Borgerne er ikke ens, så for at kunne tilbyde alle den samme høje kvalitet i behandlingen, må vi betragte dem individuelt, siger Ole Rahbek.

Hver femte har ikke gavn af operation

Ledende overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Poul Hedevang Christensen bekræfter, at patienternes sundhedstilstand før en operation kan have stor indflydelse på, hvor godt udfaldet bliver:

- Vi ved, at en sund levevis med motion og ernæringsrigtig kost reducerer risikoen for blodprop efter en operation, ligesom det også har stor indflydelse på funktion og smertelindring efter en operation. Den slags kan vi ikke blot måle os til i en blodprøve, og vi har derfor brug for disse data for at kunne vejlede patienten bedre, siger han.

I projektet fokuserer forskerne på patienter i målgruppen for en knæ- eller hofteoperation. Blandt de opererede knæpatienter oplever op imod hver femte i dag ikke nogen forbedring efter deres operation, fortæller Poul Hedevang Christensen:

- Med de data vi har til rådighed i dag, kan vi ikke identificere disse patienter før operationen. Det medfører en stor samfundsøkonomisk belastning, da mange af patienterne ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og andre bruger mange sundhedsydelser i forsøget på at lindre deres smerter.

Han mener derfor, at man med fordel vil kunne udbygge det datagrundlag, som findes i de kliniske systemer, med de data, som patienterne selv genererer i andre sammenhænge. Til denne udbygning bidrager virksomheden Unikk.me med den tekniske platform til adgang og formidling af patientens personlige data.

Overvurderer egen sundhed

Patientrapporterede data bruges i stigende grad i sundhedsvæsenet til at tilpasse behandlings- og rehabiliteringsforløb til den enkelte patient. Ofte bruges spørgeskemaer, som patienterne selv skal besvare, som supplement til de kliniske data.

- Der er en tendens til, at man overvurderer sin egen sundhed – at man siger, at man er mere fysisk aktiv, end man reelt er, og at man spiser sundere - det er almindelig menneskelig forfængelighed. Hvis man har ondt, vil man rigtig gerne have en operation, og så stiger ens risikovillighed. Det er en svaghed ved spørgeskemaer og interviews, forklarer Ole Rahbek.

Personlige data skal bruges rigtigt

Men kan man overhovedet få patienterne til frivilligt at videregive den slags hverdagsdata til lægen? Det er forskerne nu gået i gang med at undersøge, i første omgang gennem en række workshops, hvor ortopædkirurgiske patienter deltager.

- Folk siger jo gerne ja til, at lade virksomheder indsamle oplysninger om én, for eksempel når man tilmelder sig butikkernes loyalitetsprogrammer eller bruger en fitness-app. Så vores udgangspunkt er, at patienterne også gerne vil dele de samme oplysninger med os, så vi kan skræddersy den behandling, der er mest optimal for dem, siger Ole Rahbek.

De workshops, som forskerne afholder, har allerede givet indblik i nogle af de barrierer, der kan være:

- Vores koncept er blevet rigtig positivt modtaget blandt de patienter, vi har talt med. Folk siger, at de meget gerne vil deltage - men de skal også lige hjem og tænke og forvisse sig om, at deres data ikke bliver brugt forkert, siger Ole Rahbek og tilføjer:

- Derfor er det også vigtigt for os at understrege, at data udtrækkes i generaliseret form, som giver et indblik i mønstre frem for enkelte handlinger. Og så skal de ikke bruges til at dunke nogen i hovedet med. Men vi tror på, at vi kan bruge dem som afsæt for en dialog med patienten om, hvad han eller hun kan gøre, for at ændre sin risikoprofil forud for en eventuel operation.

Projektet er støttet med en bevilling på 1 mio. kr. fra Danish Life Science Cluster og gennemføres i samarbejde med virksomhederne Lifeguard og Unikk.me. Projektet løber i resten af 2022. I alt ca. 2.000 patienter og 50 læger/behandlere ventes at deltage i projektet. 

Se en video om projektet herunder: