Mange lyttere fik corona-svar

Ledende overlæge Henrik Nielsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital var torsdag morgen i P4 Nordjylland for at svare på alle lytternes spørgsmål om Ny Coronavirus/COVID-19 – og der var mange! Vi har samlet dem til jer her:

Hvor stor en lid sætter man til en vaccine?

Det er klart, at det er et af de mest effektive redskaber i værktøjskassen. Her har vi at gøre med en ny virus, så der ligger ikke en vaccine klar. Den slags tager tid, så jeg regner ikke med, at det er noget, vi får glæde af i år.

 

Hvad er det mest effektive lige nu så?

Det er at forhindre smittespredning og have en rigtig god hygiejne – og skulle der være et tilfælde med påvist infektion, så skal personen isoleres.

 

Hvor meget ved man om COVID-19 – er det en ”vintervirus” ligesom influenza, der aftager hen over foråret?

Ja, det er der meget, der tyder på. Det er en luftvejsvirus i familie med andre, vi kender, hvor der er sæsonvariation, så der er lavpunkt om sommeren og mere smitte om vinteren. Så vi forventer, at alene årstiden vil hjælpe os i de kommende måneder.

 

Men den dør ikke ud?

Det gør den ikke helt, men den bliver meget, meget svag i løbet af sommeren.

 

Er der særlige forhold, hvis man f.eks. er KOL-patient?

Ja og nej. Man skal følge de almindelige råd om skærpet hygiejne og undgå kontakt med syge personer, der kunne have virusinfektionen. Det er klart, at bliver man ramt af COVID-19 og har svage lunger i forvejen, så kan det resultere i et hårdere forløb og hospitalsindlæggelse.

 

Kan man være sikker på at lande rapporterer korrekt om COVID-19? Man hører ikke så meget om Østeuropa?

Det tænker jeg godt, vi kan – det er sandsynligt, at der ikke er så mange tilfælde i de lande endnu, men vi følger det naturligvis fra dag til dag, og foreløbig er det i Europa koncentreret om det nordlige Italien.

 

Kan heste, køer, hunde og katte blive smittet?

Nej, det tænker vi ikke. Med alt det, vi ved indtil nu, er der ikke tegn på, at det rigtig rammer eller giver syge dyr.

 

Hvornår har den årlige (almindelige) influenzavaccination senest fejlet?

Influenzavaccinen har svingende effekt fra sæson til sæson, og det hænger sammen med, at vi er nødt til at forberede vaccinen om sommeren efter bedste vurdering af, hvad måtte ramme til vinter, og det kan nogle gange ende anderledes, end man regnede med. Forrige år var det desværre sådan, at vaccinen ikke var særlig effektiv, men i denne sæson har vi en svag influenzaaktivitet i Danmark.

 

Hvad er forskellen mellem almindelig influenza og COVID-19?

Der er enkelte forskelle, men i det store billede ligner de hinanden i den måde, det smitter og vi bliver syge på – og også i de komplikationer, der kan opstå, f.eks. at ældre og kronikere kan få et hårdere forløb.

 

Min søn er på studietur i Rom. Hvordan skal vi forholde os, når han kommer hjem?

Der er ikke særlige forholdsregler, når man er i de dele af Italien, hvor der i øjeblikket ikke er kendskab til en særlig smittespredning. Så du kan roligt give ham et stort kram.

 

Er det ikke kørt for meget op med COVID-19 – der er jo mange flere, der dør i trafikken?

Det fylder meget i mediebilledet og kan godt virke voldsomt. Det handler om rettidig omhu – man kommer til at se dum ud, hvis der pludselig er mange smittede, og man står helt uforberedt. Man er nødt til at finde en balance, hvor man forbereder sig, selvom det ikke skulle blive nødvendigt.

 

Hvordan er det med COVID-19 og små babyer – er de ekstra udsatte?

Det er der ikke noget, der tyder på – og det er faktisk en forskel til almindelig influenza, der tit rammer børn og spredes via dem. I forhold til Corona går børnene temmelig meget fri, og de få, der bliver smittet, har ofte et relativt mildt forløb.

 

Skal vi som forældre være bange for at rejse ud med et lille barn?

Hvis man rejser til områder af verden, hvor der ikke er aktiv smittespredning, er det meget usandsynligt at blive smittet.

 

Bliver man immun over for COVID-19, hvis man har haft det én gang?

Det er i hvert fald forventeligt, at man efter en overstået infektion har opbygget modstandskraft i kroppen i en periode bagefter. Men det giver sig selv, at når har at gøre med en ny sygdom, vi ikke har set før, så har vi ikke erfaringer fra tidligere, hvor man præcist kan sige, hvor længe den immunitet kan holde, og om man senere i livet kan få sygdommen igen. Det ved vi ikke endnu.

 

Hvornår smitter man? Skal man selv have symptomer for at kunne smitte andre?

Man smitter helt sikkert mest, når man er syg selv og har symptomer. Der er usikkerhed om, i hvilket omfang man smitter videre, inden man selv har mærket symptomerne. Det er nok muligt i nogle tilfælde, men omfanget og hvor stærkt det bidrager til smittespredningen, kender vi ikke endnu. Det er klart, at det vil vanskeliggøre inddæmningen af smitten.

 

Ved man, hvor de 15 smittede danskere er fra geografisk?

Det ved man helt præcist, da de har været på hospitaler rundt om i Danmark. På Aalborg Universitetshospital har vi endnu ikke haft patienter med COVID-19.

 

Hvad er dødeligheden på COVID-19 sammenlignet med den spanske syge – og er det samme aldersgruppe, der rammes?

Det særlige ved den spanske syge i 1918-19 var, at den overraskende ramte mange yngre og mennesker uden andre kroniske sygdomme – og derved adskiller COVID-19 sig væsentligt. Dødeligheden var dengang et par procent, og det når vi næppe op på med COVID-19, så der er ret store forskelle.

 

Hvorfor er det mere farligt for folk over 60 år?

Det er nok ikke alderen i sig selv, men mere andre kroniske sygdomme, der øger risikoen for at få et hårdt forløb med COVID-19 – og det er jo mere almindeligt, jo ældre vi bliver.

 

Så hvis man er rask og over 60 år, så burde alderen ikke betyde noget?

Så er det ikke specielt alderen, der skulle øge risikoen, nej.

 

Er man mere udsat, hvis man ikke har noget immunforsvar, f.eks. pga. kræft?

Ja, personer i kræftbehandling har en øget modtagelighed for infektion, og det vil de vide fra de informationer, lægen giver. Det gælder også COVID-19, og derfor er det jo, at vi bestræber os på at inddæmme og isolere smitten.

 

Nu er kommuner begyndt at tilråde, at man bliver hjemme, hvis man været i Norditalien eller et af de andre smitteområder i denne uge. Og hvad med sportsklubber? Skal vi også sige til børn, der lige er kommet hjem fra ferie i Norditalien, at de ikke skal komme til træning i aften?

Det er en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, der er kommet i denne uge – som et forsøg på at mindske mellemmenneskelige kontakt og dermed mulig smittespredning for de personer, der har været af sted, indtil der er gået 14 dage og de kan frigives igen.

 

Hvorfor og hvordan er COVID-19 mere alvorlig end almindelig influenza?

Vi ved jo, at der i Danmark er 1000-2000 ekstra dødsfald som følge af influenza. Det samme ville kunne ske, hvis COVID-19 bliver udbredt i hele samfundet.

 

Hvorfor er det så, vi tager det så meget mere alvorligt?

Det er en ny sygdom, så der er ikke modstandskraft i befolkningen, som der vil være mod influenza. Her er vi alle modtagelige, og derfor kan antallet af patienter blive ret stort.

 

Forestående messe i Herning med folk fra mange lande – er det dumt at deltage?

Det er i hvert fald noget, man skal overveje. Jeg tænker ikke, at man skal være bekymret nu, fordi vi har meget få tilfælde i Danmark, men hold øje med de officielle udmeldinger. Sundhedsstyrelsen overvejer dag til dag, hvilke anbefalinger man skal give.

 

Giver det mening at indføre screeninger af krydstogtskibe og måske også i lufthavne f.eks.?

Det gør det desværre ikke rigtig, fordi muligheden for at opfange tilfælde er meget lille. Det er klart at hvis man er syg, så skal man reagere, og det har vi jo allerede på plads. Idéen om at undersøge raske, der går fra borde, har desværre ingen virkning, for der vil vi ikke kunne finde sygdommen endnu.

 

Hvis en læge bliver kaldt ud til en person med mulig Coronavirus, hvordan skal han/hun så forholde sig?

Lægen tager beskyttelsesudstyr på, dvs. maske, handsker og dragt, så det er sikkert at foretage undersøgelsen.

 

Hvornår slutter det her?

Erfaringen fra lignende epidemier peger på, at et udbrud kan vare 2-3 måneder, hvis man ikke gør noget. Hvis man indfører begrænsninger og forhindrer smittespredningens fulde kraft, bliver perioden strakt ud til flere måneder end dét, men på et svagere niveau, og det er nok dér, vi er, tænker jeg. Derfor giver det god mening, at vi er aktive nu, da vi jo bliver hjulpet af den varme årstid, som i sig selv vil dæmpe smittespredning. Så til sommer kommer der ro på, regner jeg med.

Opdateret