Når de to sygeplejersker Helle Rømer og Maibrit Sørensen fra O-anæstesi går smertetilsyn blandt de opererede patienter, er deres opgave meget mere end at finde ud af, hvor meget der skal skrues på pumperne med den smertestillende medicin, eller hvor mange panodiler, der skal i pilleglasset.
- I begyndelsen brugte vi måske en time dagligt, men i dag bruger vi omtrent sammenlagt en fuldtidsstilling på opgaven, siger Helle Rømer, som nu i snart 25 år har haft funktion som smertesygeplejerske.
For det er en kompliceret men vigtig opgave at sikre, at patienterne er optimalt smertedækkede.
Smertebehandlingen foregår i dag blandt andet ved, at patienterne får indlagt små nervekatetre, som giver lokalbedøvelse i et par dage efter operationen, men også ved at tage hånd om patienten ud fra et psykologisk og socialt perspektiv, fortæller Helle Rømer:
- Smertebehandlingen med lokalbedøvelse giver færre bivirkninger, og her følger vi op på patienterne og vurderer, om doseringen skal justeres, om behandlingen skal ophøre og så videre. Men samtidig tager vi afsæt i det, vi kalder den "biospykosociale smertemodel". Det betyder, at vi har fokus på både biologiske, sociale og psykologiske parametre, der hver for sig og tilsammen har indvirkning på, hvordan patienterne oplever deres smerter.
Helle Rømer har en master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, og efter sommerferien påbegynder også Maibrit Sørensen uddannelsen.
- Nogle patienter har måske posttraumatisk stress eller er traumatiseret ved ulykker, og det kan have indflydelse på, hvordan deres smerteoplevelse er. Ofte er det bekymringerne, der forstærker patientens smerter, så det er stort privilegium, at vi har tid til at kunne sætte os ved sengen og tale om det, der bekymrer, eller at kunne formidle kontakt til en socialrådgiver, siger Maibrit Sørensen.
Funktionen som smertesygeplejersker stammer helt tilbage fra 1997, hvor ledende overlæge Claus Bredahl tog initiativ til at, der skulle afsættes tid til, at tage bedre hånd om patienternes postoperative smerter.
- Det var relativt nyt, at vi som anæstesiologer gik ind og blandede os i patientens smertebehandling efter operationen. Men behovet var indlysende, og vi besad en viden, som i høj grad kunne bruges på patienterne under deres fortsatte indlæggelse, så de kom hurtigere på benene igen, fortæller Claus Bredahl.
Optimal smertedækning giver mening
Helle Rømer og Maibrit Sørensen fortæller, at de oplever en stor faglig tilfredsstillelse ved at have mulighed for at følge patienterne i den tid, de er indlagt, og bidrage til at de får det bedre.
- Som smertesygeplejersker ser vi patienterne over flere dage og kan følge udviklingen i, hvor ondt de har i begyndelsen og frem til, at de bliver udskrevet. Det giver en klar fornemmelse af, at man gør en forskel, siger Maibrit Sørensen.
Begge sygeplejersker er derfor heller ikke i tvivl om, at deres funktion også er "god business", da betydningen af at få patienterne hurtigt til hægterne igen er stor:
- Der kan opstå mange komplikationer, hvis man er bundet til sengen på grund af smerter. Det kan være blodpropper i lungen og i benene, eller at maven går i stå. Patienterne får en hurtigere rekonvalescens, hvis de er smertedækket optimalt. Forskning viser, at hvis man optimerer smertebehandlingen i de første døgn efter en operation, så er risikoen for kroniske smerter lavere, siger Helle Rømer.
Selvom de ikke har gennemført et egentligt forskningsstudie, der sætter to streger under, at patienterne bliver hurtigere udskrevet takket være deres funktion, så har Helle Rømer og Maibrit Sørensen gennemført flere kvalitetssikringsstudier, som understøtter deres oplevelse.
- Vi har for nyligt gennemført et studie, som blev publiceret i Scandinavian Journal of Pain. Studiet viser betydningen af smertekatetre i forhold til patienternes tilbagevenden til arbejde og udtrapning af morfin, så vi er ikke i tvivl om, at vi gør en forskel, siger Helle Rømer.
De to smertesygeplejersker er jævnligt på kongresser i ind- og udland, hvor de præsenterer deres erfaringer. Her mødes de med stor interesse, og flere har efterfølgende været på besøg i Aalborg for at se nærmere på, hvad man gør i Aalborg.
- Vi mødes en gang om året i Dansk Smerteforum, hvor vi udveksler erfaringer og inspirerer hinanden, og har også været rundt på andre hospitaler for at undervise, siger Maibrit Sørensen.
Aflaster kollegaerne
Det er ikke kun patienterne, som oplever, at smertesygeplejerskerne er en værdifuld ressource.
Marlene Kanstrup Jørgensen, der er anæstesilæge (og også har en master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling), fortæller, at hun ville ønske for alle afdelinger, at de havde smertesygeplejersker – særligt dem, hvor patienterne har mange postoperative smerter:
- Det er vigtigt, at der kommer sådan nogen som Helle og Maibrit og fanger de forløb, der ikke lige kører efter en snor, så vi kan få sat ind fra starten. Patienterne er vidt forskellige med vidt forskellige behov, og her har vi med smertesygeplejerskerne mulighed for at tilbyde at alle får en behandling, der er optimal for lige netop dem.
Smertesygeplejerskerne kan også aflaste lægerne, når patienterne er utrygge eller har spørgsmål til deres operation.
- Vi bruger rigtig meget tid på information til patienterne, så de ved, hvad de kan forvente af medicinens virkning og bivirkninger, og hvordan de for eksempel skal trappe ud af medicinen, når de kommer hjem. Hvis en patient oplever smerter, kan vi betrygge patienterne i, at det er forventeligt med smerter og at smerterne ikke er et tegn på, at operationen ikke er gået som den skulle, fortæller Helle Rømer.
Ved siden af smertetilsynene på afdelingen, er Helle og Maibrit også efterspurgte undervisere i smertebehandling.
- Smertebehandling fylder kun en meget lille del af både sygeplejerskeuddannelsen og lægestudiet, og mange unge sygeplejersker er bange for at give morfin. Derfor bruger vi en del tid på uddannelse, og vi udbyder blandt andet et kursus til nyuddannede sygeplejersker, hvor de lærer, hvordan man sikrer optimal smertebehandling. Der er et fint samarbejde mellem smertesygeplejerskerne og kirurgerne f.eks. omkring smertebehandling af patienter med kroniske smerter, børn, ældre og misbrugspatienten, siger Maibrit Sørensen.
Det sker ofte, at kollegaer uden for de ortopædkirurgiske afdelinger trækker på smertesygeplejerskernes kompetencer.
- Vi hjælper gerne andre specialer i det omfang vi har mulighed for det. Derfor giver det rigtig god mening, at man planlægger at etablere tilsvarende funktioner på hele anæstesiområdet, når vi flytter ud i Hospitalsbyen, siger Helle Rømer.