ForskningsKUBER er et vækstprogram, der har til formål at understøtte hospitalets kliniske forskning og udvikle forskningsmiljøer, som har potentiale til at markere hospitalet fagligt både nationalt og internationalt. Læs mere om programmet her, og find vejledning til, hvordan du søger om at komme i betragtning til støtte.
Målet med at introducere ForskningsKUBER er at give en saltvandsindsprøjtning til et inkubationsmiljø, som forsker inden for et aktuelt område, der vurderes at kunne skabe et klart klinisk outcome og værdi for klinisk behandling, patienter og samfund.
Forskningsvækstprogrammet med udvælgelse af ForskningsKUBER læner sig op ad SUND VISION 2030 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – som blev præsenteret med udgangen af 2020. I valget af ForskningsKUBER vil der således blive set på, hvorledes disse kan være med til at understøtte det tætte samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og SUND.
Kuberne tildeles finansiering fra en central pulje på Aalborg Universitetshospital.